Signup for klostervangen.dk Newsletter here...Print?Tell a friend about this page...

  2014-08-16 Referat fra afdelingsmødet for AAB afdeling 25, Klostervangen

Velkommen til beboere og gæster

Valg af dirigent

 

 

 

Referent:
Jane Gertsen, Grønnegade 107.

Mødet blev afholdt i telt på P-pladsen, Langelandsgade 52 – 60, lørdag den 21. juni 2014, kl. 14.00 – 16.30.
Kl. 14 bød formanden, Anders T. Nielsen, velkommen til afdelingsmødet, som for anden gang blev afholdt på en lørdag i telt i gå-afstand for alle beboere. Der blev derefter sagt nogle praktiske informationer om arrangementet.
Fra AAB administration deltog varmemester Ole Fisker og fra AAB organisationsbestyrelse deltog bestyrelsesformand Erik Piilgaard og Karin Jørgensen. Karin er kontaktperson for afdeling 25.

Punkt 1. Valg af dirigent
Efter formandens velkomst forslog bestyrelsen Erik Piilgaard som dirigent og bad forsamlingen om yderligere forslag til dirigent. Da der ikke var andre forslag blev Erik Piilgaard, bestyrelsesformanden fra AAB hovedbestyrelse valgt.
Erik Piilgaard takkede for valget. Derefter fortsatte dirigenten med at konstatere, at mødet var lovligt varslet og dagsordenen rettidigt udsendt (minimum fire uger forud for mødet). Derefter blev dagsorden læst op ad dirigenten. Der var ingen bemærkninger til dagsorden og den blev derfor godkendt.

Dagsorden og stemmeudvalg

Forslag til stemmeudvalg:

  • Hanne Jessen, Grønnegade 115,
  • Nanna Jensen, Grønnegade 119,
  • Alex Carstensen, Grønnegade 119,
  • Jan Thomsen, Langelandsgade 54,
  • Karin Jørgensen fra organisationsbestyrelsen vilgå med som repræsentant for foreningen.
Der var ikke andre forslag så de blev valgt.

Dagsorden.
1. Valg af dirigent
2. Beretning og driftsbudget
     a. Fremlæggelse af beretning for perioden siden sidste møde
     b. Godkendelse af afdelingens driftsbudget for det kommende år
3. Behandling af indkomne forslag
4. Valg
     a. Valg af 4 medlemmer til afdelingsbestyrelsen.
         På valg var: Anna Haaning, Thomas Kærgaard, Bentha Skovgaard og Lisa Klank Feldt
     b. Valg af 2 suppleanter til afdelingsbestyrelsen.
         På valg var: Flemming Rasch og Dan S. Arendtsen
5. Eventuelt

Ad pkt. 2.a.
Beretning siden sidste afdelingsmøde

Formanden fik ordet og startede med at fortælle, at der sket en hel masse i Klostervangen siden sidste afdelingsmøde, som også blev afholdt den sidste lørdag før Sankt Hans.
Årsberetningen var forud for afdelingsmødet offentliggjort på internettet og husstandsomdelt og derfor blev den ikke læst op. Formanden ville blot komme ind uddybe de vigtigste forhold omkring byggeprojekt og helhedsplanen.
Omkring byggeprojekt og helhedsplan informerede formanden om at der i foråret blev afholdt tre workshops. Det var bestyrelsens intension at lægge disse workshops så tideligt på året som muligt, så man hurtigt ville kunne få en afgørelse af hvordan økonomien ville se ud og hvordan de pakker, som efterfølgende skulle vedtages eller forkastes på et ekstra ordinært afdelingsmøde i anden halvdel af 2014 skulle dimensioneres.
Der var imidlertid sket det, at landsbyggefonden som i princippet er dem, der skal yde en stor del af støtten til helhedsplanen, endnu ikke havde haft kapacitet til at behandle sagen før afdelingsmødet. Landsbyggefonden ville tidligst kunne gå i gang med sagsbehandlingen 27. juni 2014. Det betød at man endnu ikke havde en færdigafklaret økonomi. Det betød også, at man havde sådan set på den sidste workshop med en majoritet på over 3/4 af de afgivne stemmer, rent faktisk var afgivet til fordel for at man vil sende en samlet pakke til Landsbyggefonden. Formanden vil ikke gå i detaljer med hvad der stod i pakken, men blot sige, at den omfattede langt det meste. Det man havde trukket ud af pakken, med henblik på at få en særskilt økonomi, var tilgængelighedsboligerne også kaldt handikapboligerne, idet rådgiverne havde fundet det hensigtsmæssigt at trække dem ud af økonomien og køre dem som en særskilt økonomi. Desuden havde man stadigvæk noget udstående på nogle tekniske undersøgelser om hvor vidt man skulle have de indvendige facader udskiftet som følge af et lovkrav. Alt dette var noget som man først vil få afgjort når man havde hørt om hvad støtteforholdene var og det vil først blive afgjort ved den ekstra ordinært afdelingsmøde, som bestyrelsen håbede ville kunne gennemføres i det andet halvår af 2014.
Baseret på erfaringer ved AAB at Landsbyggefonden normalt ikke sadler og rider samme dag, og de skal jo også holde sommerferie, så der vil gå et stykke tid før man har en afklaring på disse forhold. Til trods for at der var nogle udfordringer for at få alles accept af en helhedsplan så var det en stolt formand og stolt bestyrelse, som sad til mødet, idet der havde været over 100 beboere repræsenteret til hver af de tre workshops. Formanden var meget tilfreds med at beboerne havde gjort brug af beboerdemokratiet til at få indflydelse. Det havde været en meget vaskelig proces fordi der havde været rigtig mange synspunkter at skulle tage hensyn til. Rådgiverne fra PlusKontoret var inviteret med som observatør på afdelingsmødet, men havde valgt ikke at komme, idet at de havde andre private aktiviteter. Formanden syntes at de skulle have en kæmpe cadeau for det meget inkluderende arbejde, som de havde lavet; selv små ændringer og justeringer, som i beboere havde afgivet på workshops, havde PlusKontoret taget med i den videre behandling. Men selv om alle forslag var blevet behandlet var det ikke det samme som at alle forslag kunne indarbejdes i helhedsplanen.
Det sidste der var sket efter tryk af årsberetningen, og som derfor ikke fremgik af beretningen, var at der på repræsentantskabsmødet blev genvalgt de tre hovedbestyrelsesmedlemmer, som var på valg, og dermed sikrede man en god kontinuitet i hovedbestyrelsen.
Dirigenten spurgte herefter om der var spørgsmål eller kommentar til beretningen, og da det ikke var tilfældet, blev beretningen godkendt til trods for to stemmer imod.

Se afdelingsbestyrelsens beretning her...

Ad pkt. 2.b.
Fremlæggelse af forslag til driftsbudget for 2014.

Formanden fik ordet og startede med at informere om at Klostervangen havde god og sund økonomi. Alle havde fået husstandsomdelt afdelingens kommende driftsbudget og her på kunne man se, at der ville komme en huslejeforhøjelse på 3,5 procent. I budgettet havde man valgt at køre videre med de samme poster som om der ikke var en nært forestående helhedsplan. Formanden redegjorde også for at man fortsat vil renovere på ting, som man vidste, at der ikke ville blive renoveret på under helhedsplanen. Endvidere var der f.eks. opskrevet udgifter til elevatordrift, idet man ved, at det vil blive nødvendigt at skulle repareres på dem indtil man får de nye elevatorer. Elevatorerne er jo et af de primære transportmidler man bruger i Klostervangen. Man kunne også af budgetforslaget se, at der var mange omkostninger, som man har som man reelt ikke vil få indflydelse på.
En del af de omkostninger, som Klostervangen har nu vil se væsentligt anderledes ud, når man fik skitseret en helhedsplan. F.eks. bruger Klostervangens funktionærer forholdsvis mange mandtimer på renovationer, og i den indsendte helhedsplan er der indeholdt et forslag om helt ændret renovationsordning, som på sigt skulle en del besparelser på renovation.
Vi havde også haft nogle ekstraordinære udgifter på beboerhusets drift, idet man havde en defekt varmeveksler. Der var også nogle termostater der var defekte, hvilket havde gjort, at der var blevet fyret meget hårdt i perioder i beboerhuset.
Klostervangen havde fået en 24/7 vagtservice, som man i 2014 havde fået gratis af hovedforeningen fordi de mente at man ikke kunne pålægge en huslejestigning før der havde været et budget til afstemning. Men de samlede udgifter til vagtservicen udgør kun kr. 15.800 på det kommende budget. Formanden beretter om at afdelingen allerede nu er blandt topscorerne som nummer tre, så vi bruger vagtordningen flittigt.
Sidsel, Grønnegade 113, ville gerne vide noget om nogle punkter, der var vedtaget sidste år, som f.eks. det punkt, der hed ”nye varmemester faciliteter” på kr. 1.000.000. Hvordan vil de blive indregnet i den nye helhedsplan? Og hvad med udendørs belysning fra budgettet i år, som koster kr. 349.000 og renovering af legeplads som hun mente også var en del af helhedsplanen, hvorfor lægger de nu i budgettet og ikke senere. Dirigenten svarede, at den første million fra budgettet angående nye varmemestrefaciliteter sidste år kan svares på under dagsorden punkt 5, ”Eventuelt”.
Formanden forklarede om løbenumrene 3 og 4 på PV-skemaet, så er det således at de kr. 155.000, der står på legeplads, og alt efter hvordan det vil gå med helhedsplanen og hvor mange pakker vi vælger på den ekstra ordinære generalforsamling, så havde man i år valgt at sætte kr. 155.000, som i øvrigt også kommer under forslag 5, på budgettet med henblik på at kunne iværksætte en mindre renovering af legepladsen såfremt man kiggede på helhedsplanen først kommer i 2017. Som formanden forklarede det, så er 2017 lige om et øjeblik for ham, men hvis man er 5 år gammel, så er 2017 meget langt ude i fremtiden. Derfor beder bestyrelsen om at man på afdelingsmødet vil stemme for på forslag 5, så der vil kunne laves en reetablering af legepladsen eller dele af legepladsen, men kun med elementer som man vil kunne genanvende 1:1 i helhedsplanen – uanset om man fik støtten til den eller ej.
Formanden forklarede endvidere, at med hensyn til den udvendige belysning, så er det et spørgsmål om at man får skiftet nogle af standerne og noget af det der er på budgetposten var penge til at skabe noget bedre lys. I bestyrelsen ønsker man at det, der bliver prioriteret højest er personsikkerhed og det at man følte sig tryg, og der kunne netop en god belysning være til støtte for det. Så derfor havde bestyrelsen nogle planer om belysningen under forudsætning af at det ikke kunne indarbejdes i helhedsplanen, og det er det beløbet var afsat til.
Sidsel, Grønnegade 113, kunne også godt tænke sig at få en kort forklaring om de kr. 212.000, der er lagt til side til omlægning af de grønne områder. Formanden forklarede, at man for et par år siden fik lagt de grønne områder om, men det viste sig, at det bunddække som skulle gøre det lettere at lue og vedligeholde de grønne områder, ikke alle steder havde udviklet sig, som det skulle. Derfor var der behov for at afsætte midler, hvis der skulle hakkes ukrudt og for at have pæne områder. Man kunne desværre ikke klage til den landskabsarkitekt, som havde plantet grønt i kummerne efter aftale, når funktionærerne bagefter havde smidt sne og ikke mindst salt på dem. Så bestyrelsen havde forregnet sig lidt idet bestyrelsen troede lidt mere på, at det vil være mere vedligeholdsfrit som landskabsarkitekterne fortalte os, end tilfældet havde været. Derfor havde det vist sig, at man havde været nødt til at bruge ekstra mange mandtimer både fra funktionærerne og nogle udefra både sidste år og i år på at vedligeholde de grønne områder. Udgiften er til løn for de mandtimer, som skulle til for at lue vores grønne områder. Derfor havde bestyrelsen igen i år sat midler af til øget vedligehold af de grønne områder.
Birgitte, Grønnegade 119, forslog at man lavede et lugehold, hvor alle dem, som havde lyst til at luge, skulle have lov til det. Man kunne komme og gå som man havde lyst til, det kunne f.eks. være den sidste søndag hver måned. Birgitte huskede de smukke blomsterbede, der engang var, som desværre nu var forsvundet, og det var rigtig ærgerligt. Birgitte ønskede også at høre om det punkt, der omhandlede låsesystemet, hvor hun syntes man brugte mange penge. Hun vil gerne vide hvilke låsesystemer der skulle skiftes. Nu når man havde fået lås på yderdørene, behøver man så også at låse ned til kælderen? Hun syntes, at når hun skulle et eller andet sted hen i afdelingen, så skulle hun have en frygtelig masse nøgler med sig.
Formanden forklarede, at bestyrelsen havde sat midler af, så der var mulighed for at udskifte låse, der hvor der fortsat bruges nøgler, således at man får ét briksystem, også der hvor der nu var at almindeligt låsesystem. På den måde vil man nemlig undgå de mange nøgler og kun have én brik til alle dørene da brikken registres digitalt og kan gøres ubrugelige ved fraflytning, hvorimod nøgler ikke altid afleveres af fraflyttede beboere. Så derfor blev der sat midler af til at man fortsat kan udbygge briksystemet, der hvor det måtte være hensigtsmæssigt. Vi havde i første omgang valgt i 2012 eller 2013 på et afdelingsmøde, kun at bruge vores mellemdørsnøgler til vaskehusene. Det havde haft en god effekt at gøre det på den måde, men man vil gerne udbygge med brikker hele vejen rundt, så man bare havde én brik til alle steder i underetagen; indgang, mellemgange og vaskehusene med én og samme brik. Men nu må vi se hvordan det skal være, for hvis vi skal have renoveret det hele opgangsrummet eller hvad der nu lægger i helhedsplanen, så får vi jo af se om de midler der skulle bruges til det nuværende briksystem eller om det bliver noget helt andet. Det havde også været lidt svært at håndtere briksystemet i garagerne. Der var kommet brikker på nu, men der havde været nogle problemer med brikkerne, så i lang tid virkede nøglerne selvom briksystemet var sat op og sat i kraft. Man håber i bestyrelsen på at briksystemet bliver mere stabilt. Og det sidste år havde det været væsentlig mere stabilt en de forgående to år. Angående forslaget om lugning, så var Birgitte velkommen til at sætte en seddel op for at se om der var nogle frivillige, som havde lyst til at organisere det og luge. Bestyrelsen havde bare valgt i første omgang at betale sig fra det, men der findes faktisk nogle afdelinger, som selv gennemfører en stor del af deres lugning og deres havearbejde. Men bestyrelsen i Klostervangen havde valgt, at der skulle betales over huslejen. Og her havde man behov for nogle ekstra midler ført på posten for også at få støtte udefra indtil beplantningen var så robust, at den kunne kvæle det der måtte komme nedefra af ukrudt.
Der stemtes om budgettet, herunder om en huslejeforhøjelse på 3,5 procent, om deltagelse i 24/7 vagtordningen, og om at igangsætte de poster, der fremgår af PV-skemaet for 2015.
Der var ikke flere kommentar, og budgettet blev godkendt uden stemmer imod.

Ad pkt. 3, indkomne forslag

Der var modtaget fem forslag
Forslag 1 fra Alex
At den planlagte renovering af Klostervangen sendes til urafstemning blandt beboerne, da en huslejestigning op til 1.340 kr. pr. måned for en lejlighed, kræver at alle beboer får lov til at give deres mening til kende, og ikke kun de beboere, som havde kunnet møde op til byggemøderne. Og at der i papirerne som sendes ud, var beregninger på huslejeforhøjelserne vil være i kr. og øre pr. lejlighedstype, som økonomien så ud nu.
Dirigenten svarede at Alex forslag vil komme med igen til det møde, der omhandler byggeprojektet, der vil ikke blive stemt om noget så længe alle oplysningerne om økonomien ikke var tilvejebragt.
Alex ville have der kommer afstemning om hvorvidt der kunne gennemføres en urafstemning til den tid. Han vidste godt at en afgørende afstemning om urafstemning ikke kunne gennemføres nu, da der netop manglede informationer. Alex ønskede at det kunne vedtages på afdelingsmødet, at der vil komme en afstemning om der skal gennemføres en urafstemning om helhedsplanen når alle informationer var kommet frem. Og at alle beboere vil kunne stemme og ikke kun dem, der havde mulighed for at møde op.
Kate, Grønnegade 121, forklarede at det var hendes opfattelse fra de gennemførte workshops, at der ikke vil blive stemt om noget før på det ekstraordinære afdelingsmøde, som først vil blive gennemført når alle informationer fra landsbyggefonden om helhedsplanen og økonomien er på plads. Og hvad er forskellen da på en urafstemning vedtages på et senere tidspunkt og på at forslaget kommer på det ekstraordinære afdelingsmøde?
Bestyrelsesmedlem Anna sagde, at det vil være meget behageligt for de beboere, der ikke møder op på afdelingsmødet, at de får lov at stemme ved en urafstemning. Det må være dem, der viser interesse og møder op, som får indflydelse. Ligesom det forgik på dette møde, hvor kun de beboere som var mødet op fik mulighed for at sige noget og måtte stemme.
Anni, Langelandsgade 58, tog ordet udenom, dirigenten og siger til Anna: ”Altså, det er fint med det du siger sammen med Erik Piilgaard, at man ikke kan vedtage noget omkring urafstemning, men det var der jo ikke tale om dengang vi skulle have vores porttelefoner, for det skulle sendes til urafstemning, og der var der ingen diskussion om at vi skulle komme til mødet og det kan jeg ikke forstå hvorfor der skal være forskel på.”
Anna informerer om, at da forslaget om dørtelefoner blev sendt ind, så blev det forelagt på et afdelingsmøde, og på det afdelingsmøde blev man enige om at sende det til urafstemning. Det er akkurat det samme som gør sig gældende nu. Der blev holdt et ekstraordinært afdelingsmøde, hvor beslutningen blev taget af de fremmødte. Det er akkurat det samme. De blev ikke enige men dirigenten stoppede diskussionen.
Dirigenten informerede om at afgørelsen på forslag 1 blev, at alt hvad der skulle stemmes om skulle ske på det omtalte ekstraordinære afdelingsmøde, når alle informationerne var kommet ind. På det ekstraordinære afdelingsmøde vil Alex forslag blive taget op, da han jo allerede nu havde sendt forslaget ind.
Alex var ikke tilfreds men accepterede svaret.
Formanden informerede om at man endnu ikke vidste, om det blev de kr. 1.340 i gennemsnit, som bliver den endelige huslejestigning. Det kunne godt være, at det var det smarteste at sende det til urafstemning, men det er på ingen måde en beboerdemokratisk nødvendighed. Alex forslag vil blive taget med videre på det ekstraordinære afdelingsmøde, hvor det vil give mening at spørge de tilstedeværende beboere, om de tilstedeværende vil turde tage ansvar for at man kører videre med dette eller bør sætte det til urafstemning hos alle beboerne.
Angående spørgsmålet fra Anni om porttelefonerne, så havde det jo vist sig, at en urafstemning ikke altid var til det bedre, fordi på det afdelingsmøde, hvor det blev taget op, var der et flertal for at sende forslaget til urafstemning. Senere kom der porttelefoner, men det flertal som stemte for porttelefoner kunne man bare aldrig se på de efterfølgende afdelingsmøder. Ikke desto mindre, så havde urafstemningen gjort, at alle dem, der ikke var mødt op, som faktisk var dem, som stod inde for installationen af porttelefonen. Så hvis det er sådan, at Alex fastholder sit forslag til det ekstraordinære afdelingsmøde, så er det fint nok for formanden, bestyrelsen og forhåbentlig også for beboere, der er mødt op. Så må man tage stilling til, at når der er modtaget noget konkret, om det vil blive sendt til urafstemning eller om de forhåbentlig flere end 100 mennesker, der sad den aften vil tage ansvar for den plan som det ender med, når der skal stemme til eller imod de pakker som planen skal bestå af.
Alex kommenterede på hvad formand sagde tidligere, nemlig at det var ca. 100 beboere, der traf beslutningerne. Men hvor mange beboere bor der i Klostervangen? De godt 100 beboere udgjorde jo ikke engang 50 % af de inviterede. Alex syntes, at de øvrige også skulle have lov til at afgive deres stemme. Det med porttelefonerne er en del af det var beboerdemokratiets vilkår; nogle gange arbejder man for noget, man ikke bryder sig om, så rent principielt så ved man jo godt hvad det kommer til at ende med: Det kommer nemlig til at ende med at man vedtager helhedsplanen og så havde 2/3 af beboerne ikke haft mulighed for at have deres indflydelse til at vælge.
Dirigenten valgte til sidst at stoppe diskussionen om forslaget, da det ikke skulle til afstemning på dette møde, men at det vil tages med videre til det ekstraordinære afdelingsmøde

Forslag 2 fra Alex
At bestyrelsen forpligtes til at få undersøgt hvad der kun er absolut nødvendigt at renovere på bygningerne nu, så de lever op til loven/byggesikkerheden, og ikke kun omtalte B + C løsning på byggemøderne, så beboerne havde en mulighed for stemme for en billigere renovering, på en kommende afstemning. De kun absolut nødvendige renoveringer skulle vises i papirerne som sendes ud til urafstemningen, samt betydningen af huslejestigningerne i kr. og øre pr. lejligheds type. Alex havde ingen yderligere kommentar.
Formanden redegør for hvorfor bestyrelsen anbefaler, at forslaget forkastes: Det er således at når der laves en helhedsplan, så er det netop en helhedsplan og ikke en halvhedsplan. Det vil sige, at hvis man gik ind i hvad det reelt er loven helt konkret siger, der skal renoveres, så er det i alt væsentligt de elementer, som fremgår af basispakken. Formanden vil ikke gå i detaljer med henholdsvis løsning A og B, for det mente bestyrelsen, at man simpelthen ikke havde kræfter til og bestyrelsen mener, at det vil være spild af konsulent kr. og tid ved PlusKontoret, at få dem til at endevende hele projektet igen. Der var også en beboer, som på 3. workshop nævnte, at hvis man valgte løsning B, så ville hun opleve røggener osv. Kunne man forstille sig, at det at der er lugt af røg og at der kunne være så mange partikler i luften, at det kunne være lovstridigt. Det vidste formanden ikke. Formanden vil anbefale at man stemte nej og forkastede forslaget, fordi han mente, at det allerede var besluttet, at konsulenterne sendte alle pakkerne i helhedsplanen til Landsbyggefonden for at finde ud af, hvad man vil kunne få støtte til. Og derfor ikke at undersøge kun hvad der er lovmæssigt krav, da vi kan få støtte til mere end der er lovmæssigt krav om.
Dan, Grønnegade 107, vil angående forslaget sige, at han havde selv været med til de tre workshops og han synes jo at de 16 personer som ikke valgte løsning C blev noget nedstemt af de 100 beboere der syntes at det var løsning C som var den rigtige løsning. Dan syntes at det vil være tåbeligt at gå et skridt tilbage når det allerede var vedtaget og det vil koste tid og penge at gå tilbage. Der er ingen, der siger at alt i pakken skulle med i den endelige helhedsplan.
Henriette, Langelandsgade 54, sagde at hun troede, at det som Alex mente var, at det som han opfattede som demokrati var at man havde valget om to ting. Det havde man ikke her. Hvis beboerne stemmer nej vil der alligevel blive gjort noget, da det er en nødvendighed. For det at møde op på nogle workshops og stemme ved at tage nogle post-it´s op på en tavle, det mente hun ikke at var det samme som beboerdemokrati.
Alex ønskede at alle beboerne vil få mulighed for at være en del at processen. Han gav Henriette ret i hendes opfattelse, at have to muligheder. De ældreboliger blev jo egentlig stemt ned, men blev taget med alligevel og det var ikke helt demokratisk. Alex vil gerne have en mulighed for at vælge mellem to ting. Feks. har beboerne ikke fået en forklaring på, hvad der vil ske hvis der bliver stemt nej til C, fordi man bare regnede med at det blev gennemført, men der er jo mulighed for at der stemmes nej.
Dan, Grønnegade 107, vidste ikke om det er gået Alex næse forbi, men ved den første workshop startede man med at have tre muligheder, nemlig løsning A, B og C. Dan ser det som en prioritering, at man viser interesse i at deltage i de tre workshops, han måtte f.eks. få tidligere fri. Der er selvfølgelig nogle der ikke kunne deltage, men som demokratiet nu var, var det dem, der havde mulighed, tid og interesse, som havde mulighed for at få noget sagt. Fordi der kun bliver snakket og arbejdet med løsning C er fordi de andre var blevet stemt fra.
Alex var ikke enig med Dan, Alex deltog til møderne også fordi han havde mulighed for at tage fri, men det der var, var at der blev lovet på allerførste møde at der vil blive vedtaget 2 ud af de 3 pakker, dem der fik flest stemmer vil man arbejde videre med, men pga. at pakke B ikke fik så mange stemmer, valgte man ikke at gå videre med den. Det var en overordnet beslutning og der var ikke meget demokrati ved det. Der var ikke tale om hvor mange stemmer der skulle til for at man vil arbejde videre med den som fik næst flest stemmer. Så det er noget man må have valgt fra den øverste ledelse af eller andet sted.
Tenna, Langelandsgade 54, sagde, at hun var af dem, der havde svært ved at komme til møderne, nogle vil bare have det nemmere ved at komme til de møder. Tenna bliver en af dem, som hvis det bliver løsning C, så bor hun her ikke om 4 år, for det får hun ikke råd til. Hun ønskede derfor også endnu en løsning, som ville medføre en minimumsudgift.
Formanden var glad for, at der blev belyst så mange ting som muligt. Han vil stadig anbefale at forslag 2 blev forkastet da bestyrelsen mente, at det repræsentative flertal på 75% var nok til, at man kunne arbejde videre med det der gav mening og ikke skulle fortsætte arbejdet i to spor og så efterfølgende forkaste det ene. Han anbefalede derfor (på bestyrelsens vegne) at afdelingsmødet forkastede forslag 2.
Dirigenten informerede om hvad der skulle stemmes om, altså om man skulle stoppe processen, så man efterfølgende kunne undersøge hvad der kun lovmæssigt var krav om. Afdelingsbestyrelsen anbefalede at man stemte nej.
Forslaget blev nedstemt, men ikke enstemmigt.

Forslag 3 fra Alex
At bestyrelsen forpligtes til at få undersøgt om de serviceopgaver som lægger i AAB´s Hovedkontor/service afdeling, vil kunne leveres billigere af andre service leverandør end AAB, så afdeling 25 evt. kunne spare nogle penge, der kunne gå til at holde huslejen nede. Og at et evt. tilbud fra en udefrakommende leverandør og AAB´s nuværende pris på service sendes ud til alle beboere, så beboerne kan se hvad der ville kunne spares og tilbydes af andre leverandør
Alex tilføjede, at der blev købt mange ydelser igennem AABs hovedkontor, og at konkurrencen ville være sund, så han syntes, at bestyrelsen skulle være forpligtet til at undersøge billigere løsninger ved andre leverandør.
Birgitte syntes, at det hele vil blive alt for demokratisk og omstændeligt, hvis alle beboere skulle inddrages i det. Hun synes man skulle overlade det til de ansatte, som sidder med denne opgave og vise dem den tillid, at de selv kunne undersøge mulighederne løbende. Der ville blive for meget bureaukrati, hvis alle beboere skulle diskutere alle de små ting.
Formanden fik ordet og han oplyste at han indledningsvis syntes, at det var et rigtig spændende forslag. Derfor dykkede han selv lidt ned i hvad han kunne forstille at man evt. vil kunne spare på. Men hvis man ser på, at der givetvis er en vognmand som vil komme og hente vores affald, og at der givetvis er en anlægsgartner, der vil luge og der også er en VVS-mand, som gerne vil komme og skifte et toilet, hvis der er behov for det. Det næste formanden kom til at tænke på var hvad der egentlig bliver købt af serviceydelser hos AAB: Der bliver købt var en samlet pakke, en varmemestre ordning, en 24/7 vagt ordning uden for varmemestrens åbningstid. Der bliver købt en fleksibilitet i form af vores funktionærer faktisk går op og lave enkle VVS opgaver, som f.eks. at skifte toilet eller pakning i vandhanen eller et helt armatur. Det vil værre sundt med konkurrence, men hvis man begynder at tage disse serviceydelser og deler dem op, så man nu skulle betale kr. 500 pr. time for VVSen sammenlignet med det halve ved vores funktionærer, og hvis det var sådan at man skulle til at have nogle udefra til at komme og luge og andre til at slå græs, så kunne der være nogle steder hvor man kunne lave en total entreprise, så man kunne få nogle priser ned. Men formanden ville alligevel, på trods af det sunde i konkurrencen, anbefale på bestyrelsens vegne, at afdelingsmødet forkastede forslaget, fordi gevinsten ved en sådan ordning med den administration, der medgår til at man betaler løn ud, indhenter tilbud, osv. vil blive spist op af medfølgende administration: Denne udgift ville med statsgaranti overstige det provenu, der måtte være ved at spare på nogle udgifter til materialer og serviceydelser. Formanden gjorde opmærksom på, at der hos AAB driftsafdeling ligger en ”positiv-liste”, som AAB drift gennemgår hvert år, og hvor man udvælger et antal leverandør – netop på baggrund af deres pris, deres service, deres kommunikation, deres kapacitet samt deres nøjagtighed i leverancen, osv. Selv om en leverandør kommer på denne liste, så kan man godt komme af den igen ved næste vurdering. Driftsafdelingen sørger for, at der er fornuftige leverandør til de eksterne ydelser. Bestyrelsen vil i al fald anbefale, at man tager hele pakken dvs. med funktionærer, administration på hovedkontoret, osv.
Forslag 3 blev forkastet.

Forslag 4 fra Alex
At den øverste del af beboerhuset lukkes for udlejning, og indrettes til vores ejendomsfunktionærer, så de får bedre forhold at spise og arbejde i, i stedet for kælderen under Grønnegade, og dermed spare lidt af renoveringen, og dermed holde huslejen lidt nede.
Alex havde ikke yderligere kommentarer til forslaget.
Bentha fra bestyrelsen kunne godt se, at der var en mulighed for at spare lidt penge, men hun argumenterede for hvor meget første sal bliver brugt – ikke bare af bestyrelsen og beboerne, men beboerhuset bruges også til lektiecafé, og der kommer løbende flere beboeraktiviteter til, som f.eks. vegetarisk madklub. Bentha syntes, at det ville være rigtig ærgerligt, hvis man skulle til at finde andre steder til disse beboeraktiviteter. Alternativt skulle man nedlægge muligheden for at leje beboerhuset ud. Hun syntes man skulle tænke sig om og se tiden an indtil man fik svar på hvad der bliver valgt i helhedsplanen, hvis den bliver til noget.
Forslag 4 blev forkastet.

Forslag 5 fra Per Ohms.
Per havde ingen yderligere kommentar andet end at han håbede at afdelingsmødet stemte for forslaget.
Formanden fik ordet og redegjorde for punkt 4 på PV-skemaet 2015, som omhandlede kr. 155.000 til fornyelse af legepladsen der var budgetteret i 2015. Forslaget betød at forbrug på denne post ville blive flyttet over til budget for 2014. Det var de samme kr. 155.000, som der også var spørgsmål til under budget gennemgangen, og de penge som bestyrelsen beder afdelingsmødet om at stemme for, at beløbet flyttes til PV-skemaet, således at de kommer med i budgettet for 2014. De tilstedeværende havde jo ret faktisk tidligere på mødet vedtaget budgettet. Baggrunden for at få dem flyttet blev ikke gentaget, men der er ingen krav om at alle pengene skulle bruges i 2014. Vi havde i den nuværende bestyrelse lovet hinanden at de elementer, der indkøbes til legepladsen også skulle kunne genanvendes i den fremtidige løsning. Så bestyrelsen anbefaler, at afdelingsmødet vedtager forslaget.
Forslaget blev vedtaget.

Ad pkt. 4, valg

Dirigenten forklarede om hvorledes stemmesedlerne skulle udfyldes for at være gyldige.

Der var fire bestyrelsesmedlemmer på valg:

  1. Anna Haaning (modtager genvalg)
  2. Thomas Kærgaard (modtager genvalg)
  3. Bentha Skovgaard (modtager genvalg)
  4. Lisa Klank Feldt. (modtager ikke genvalg)

De tre bestyrelsesmedlemmer, som ikke var på valg var:

  1. 1. Anders T. Nielsen (genvalgt 2013)
  2. 2. Steen S. Nielsen (genvalgt 2013)
  3. 3. Per Ohms (indvalgt 2013)

Følgende kandidater var opstillet til valg og fik efter tur mulighed for en kort præsentation:

  1. Anna Haaning (blev genvalgt)
  2. Thomas Kjærgaard (blev genvalgt)
  3. Bentha Skovgaard (blev genvalgt)
  4. Dan S. Arendtsen (blev ikke valgt)
  5. Jan Hansen (blev ikke valgt)
  6. Gitte Priess-Hornbæk (blev indvalgt)
  7. Alex Olsen (blev ikke valgt)
På valg til suppleanter var:
  1. Dan Arendtsen
  2. Flemming Rasch
Opstillende kandidater til suppleanter var:
  1. Dan Arendtsen
  2. Flemming Rasch
Både Dan og Flemming fortsætter som suppleanter.

Ad pkt. 5, eventuelt.

Den første million fra budgettet angående nye varmemestrefaciliteter sidste år.
Formanden informerede om at pengene ikke nødvendigvis skulle bruges, men at beløbet var reserveret. De penge, som ikke bruges gør budgettet mere elastisk i forhold til det byggeri, som vi skal have iværksat igennem helhedsplanen. Der iværksættes selvfølgelig ikke noget så længe man ikke ved hvordan beboerhuset skal se ud, eller om beboerhus overhovedet skal ændres, eller om vi skal gøre noget helt andet for at huse vores varmemester og funktionærer.
AAB vil helt sikkert garantere os imod at de firmaer, som bliver valgt til at renovere, er nogle firmaer hvor arbejds- og lønforhold er i orden.
Jan og Sidsel arrangerer markedsdag den 31. august i Klostervangen, og de opfordrer beboer for at tilmelde bod eller til at yde praktisk hjælp med f.eks. caféen, som f.eks. at bage kager eller andet. De håber folk tilbyder hjælp, da de på nuværende tidspunkt kun var to personer til at arrangere det, og der er alt for få.
Hanne, Grønnegade 115, mente at hun havde læst, at når man var ny tilflytter som hende, så ville man blive tilbudt en rundvisning i afdelingen, selv om man også kunne se det på nettet hvor tingene er. Hun syntes også at det vil være rart med en mere personlig velkomst med en rundvisning, som også gør at man fik lettere ved at kunne gøre brug af afdelingens faciliteter.
Birgitte oplyste, at hun sidste år ville hun lave en velkomst gruppe, men indtil videre var gruppen kun Benta og hende selv. Hun fik godt nok en liste af Ole Varmemester i efteråret sidste år, hvor der var en hel masse tilflyttere på. Pga. arbejde havde hun ikke været meget hjemme, og da hun ikke hørte mere til det, så var der ikke blevet gjort mere ved det. Det havde hun lidt dårlig samvittighed over. Hun opfordrede til at beboere, der havde lyst til at byde tilflyttere velkommen ville tilmelde sig i velkomstgruppen.
Bentha fra bestyrelsen: Man kunne gøre det, at man evt. ringede og spurgte den person, der står for opgangen, for at aftale en tid. Hvis der var flere, som havde lyst, kunne man lave en grupperundvisning.
En beboer forslog en udgang til haven, så man ikke skulle udenom bygningen.
Benta fra bestyrelsen: Man havde før i Langelandsgade kunne køre ned med elevatoren og gå igennem bygningen der hvor der køres skraldespande ud, for at kunne komme ud til haven. Det er ikke noget afdelingen har besluttet at man ikke må, det var arbejdstilsynet, der havde sagt, at man ikke måtte det længere, da det er et arbejdsrum for vores funktionærer og derfor må man ikke det mere.
Beboeren siger til Bentha, at hun godt vidste det med skraldespandene og det blev lukket. Men så må man finde en anden løsning så man kunne komme ud.
En anden beboer spurgte, om der i forbindelse med helhedsplanen kan sikres CSR, så der f.eks. tages lærlinge ind, som har brug for arbejde.
Formanden svarede, at det ville være én af de mange parametre, man ville arbejde med og udvælge fra når der skulle findes leverandører til renoveringsprojektet.
Alex forslog at der kunne blive sat en buste op på en af Klostervangens bygninger for Anna, idet hun havde arbejdet i rigtig mange år i bestyrelsen og hun havde altid været i godt humør og havde altid mødt folk med et smil.
Anna sagde at hun hellere vil have en mindesten.
Thomas fra bestyrelsen orienterede om miljøudvalgets arbejde: Der var arbejdet på at få solceller og det var kommet fint ind at ligge under helhedsplanen. Energivenlige byggematerialer er også noget som miljøudvalget gerne vil prioritere sammen med et forslag om et støj- og kiggeværn i Grønnegade, idet beboere i de nederste lejligheder føler sig noget generet af støj og indkig fra fortovet. Værnet er foreløbig taget ud af helhedsplanen fordi der ikke var så mange der stemte for den, men om der sker noget i fremtiden kunne han ikke sige noget om.
Miljøudvalget vil gerne have at alle holder Klostervangen ren og pæn. At man gør hinanden opmærksom på miljøet så vi f.eks. ikke gik og smed dåser og smadrede glasflasker og lignede for at undgå glasskår. Der blev arbejdet med affaldssortering, miljøudvalget vil give ros til beboerne som helhed fordi det går fint. Thomas mente at også Ole Varmemester ville kunne bekræfte, at det med affaldssortering går rigtig fint. Angående deponi, så skal der arbejdes lidt med det, for der står en hel remse af ting, der skulle i denne container, og der har miljøudvalget kunnet se, at det kan være rigtig svært; der kommer stadig ting deri, som ikke skulle være der. Den container skal der arbejdes videre med og den er i oven i købet dyr at få afhentet. Snakken om at der er folk, som kunne finde på at smide skod ud over altanen, som ikke lyder godt. Der er også for mange cykellig, der ligger eller står rundt omkring, som ikke ser alt for kønt ud. miljøudvalgets har haft et emne op omkring LED-lys, for det vil være godt for miljøet at man i fremtiden brugte LED-lys. Alle må meget gerne henvende sig til miljøudvalget, hvis der var noget de vil sige eller de måske vil være en del af, for der kunne nemlig godt gøres plads til flere, på nuværende tidspunkt er der fire medlemmer af miljøudvalget.
Henriette forslår, at man i stedet for ordet deponi brugte de betegnelser og ord som man bruger på Kommunens affaldspladser som er meget lettere at forstå. Hun havde opgivet at bruge den og får sin far til at komme engang i mellem til at køre tingene væk.
Erik, Grønnegade 121, havde været frivillig hjælper her i syv år. Han vil sige til beboerne, at de skulle lige vide hvor mange timer han brugt på at rydde op efter beboerne.
Bent, Grønnegade 109, nævnte at vi har et problem med duer og det gælder også lejligheden ved siden af i Grønnegade 111. Duerne havde været der ca. i ¾ år og de svinede utrolig meget.
Formanden fortalte at duerne ikke var glade for steder der var tomt, så jo færre altankasser eller andet der var der, jo mindre chance var der for de kom. Der kunne måske gøres noget ved det og der var nogle som for tårnhøje priser betalte nogle for at får duerne væk. Bestyrelsen vil overveje om det er noget, som vi skulle bruge midler på.
Formanden informerede om at Ole Varmemester pr. 2014-08-01 har fået ny stilling som lokalinspektør i AAB. Formanden ønskede Ole tillykke med den nye stilling og tilføjede at han var glad for at Ole fik et arbejde hvor han kunne gøre nytte af hans fulde potentiale, og formanden var endnu gladere for, at det var i AAB. Men at han var rigtig ked af at miste Ole som varmemester. Der var fundet en ny varmemester som hedder Michael Jacobsen.

 Afslutning

Formanden takkede for god orden og han var glad for de beboere som var mødt op og givet deres mening til kende, uanset om man var tilfreds eller utilfreds, så var det vigtigt at man fik lov til at blive hørt.
Der vil være mad kl. 18.00 og senere på aften vil der være musik og dans.
Formanden takkede Lisa for hendes bestyrelsesarbejdet og engagement i beboeraktiviteter.
Ole fik ordet og fortalte at han som sagt skulle være lokalinspektør og arbejde på et driftscenter. Det ville blive en udfordring, som han så frem til og han var blevet tilbudt jobbet flere gange. Det havde taget ham nogle år at træffe beslutningen, da han altid havde syntes, at han havde haft verdens bedste arbejde her i Klostervangen. Ole rettede en tak til sine kolleger og en tak til alle de i afdelingsbestyrelser, som han havde haft med at gøre. Ole rettede en speciel tak til Anna og den største tak til alle beboere – både de der var mødt op til afdelingsmødet og de der ikke var her på mødet; det havde været at privilegie at arbejde her.
Dirigenten afsluttede med at takke for god ro og orden og hævede herefter mødet.

 August 2014

Anders T. Nielsen
Formand
Afd. 25, Klostervangen