Signup for klostervangen.dk Newsletter here...Print?Tell a friend about this page...

 AAB afdeling 25, Klostervangen Referat fra afdelingsmødet 2015

Mødet blev afholdt i telt på P-pladsen, Langelandsgade 52 – 60, lørdag den 20. juni 2015, kl.14.00 – 16.30.

 

 

 

Dagsorden
   1. Valg af dirigent
   2. Beretning og driftsbudget
       a. Fremlæggelse af beretning for
           perioden siden sidste møde
       b. Godkendelse af afdelingens
           driftsbudget for det kommende år
   3. Behandling af indkomne forslag
   4. Valg
      a. Valg af 3 medlemmer til afd.- bestyrelsen.
          På valg var:
          - Steen S. Nielsen,
          - Per Ohms og
          - Anders T. Nielsen
     b. Valg af 2 suppleanter til afd.-bestyrelsen.
         På valg var:
         - Flemming Rasch og
         - Dan S. Arendtsen
   5. Eventuelt

Kl. 14.10 bød formanden, Anders T. Nielsen, velkommen til afdelingsmødet, som for tredje gang blev afholdt lørdag før Skt. Hans i telt, i gå afstand for alle beboere.

Der blev derefter sagt nogle praktiske informationer om arrangementet.

Fra AAB administration deltog varmemester Michael Værnhøj Jakobsen og fra AAB deltog bestyrelsesmedlem og kontaktperson for Klostervangen Karin Jørgensen samt lokalinspektør Per Sørensen.


Forslag til stemmeudvalg: Jan Slot, Alex Olesen, Kate, Grønnegade 121, Eva, Langelandsgade 52, de kom under kyndig vejledning af vores lokalinspektør Per Sørensen.

 

Punkt 1. Valg af dirigent
Efter formandens velkomst forslog bestyrelsen Karin Jørgensen som dirigent og bad forsamlingen om yderligere forslag til dirigent. Da der ikke var andre forslag, blev Karin Jørgensen organisationsbestyrelsesmedlem fra AAB og kontaktperson for Klostervangen valgt.
Karin Jørgensen takkede for valget. Derefter fortsatte dirigenten med at konstatere at mødet var lovligt varslet og dagsordenen rettidigt udsendt (minimum fire uger forud for mødet). Derefter blev dagsorden læst op ad dirigenten. Der var ingen bemærkninger til dagsorden og den blev derfor godkendt.
Dirigenten læser Dagsorden op.

Dirigenten starter med punkt 1. og nu hvor det punkt var på plads, gik hun videre til punkt 2.

Punkt 2. Beretning og driftsbudget
2. a. Beretning
Formanden fremlage sin beretning, der var ingen kommentar dertil.
Se beretningen her: http://www.klostervangen.dk/index.asp?id=129.

Thomas fra bestyrelsen:
Miljø- og Energi udvalget består af 4 personer, som jævnligt mødes og har et rigtig godt samarbejde. Miljø- og Energi udvalget synes de arbejder for nogle væsentlige ting og gør opmærksom på, hvor påpasselige alle skal være på ressourcerne. Man hører meget i medierne om natur katestrofer og man skal passe på miljøet og tænke sig godt om. Gruppen hedder også Miljø- og Energi udvalget, fordi det at have et godt miljø og godt med hinanden, ser udvalget som en vigtig del i Klostervangen. Der blev lavet nogle kampagner, der handler om gode og dårlige vaner. F.eks. problemet med cigaretskodder på jorden/fliser, som hjælpes på vej ved de askebægere, der er hængt op ved hver opgang, det er en lille ændring, men Miljø- og Energi udvalget kan både lide at arbejde med små som store opgaver. I år blev der arbejdet med affaldssortering. Thomas roste beboerne fordi langt de fleste var blevet meget bedre til at sortere, men desværre forekommer der stadig nogle undtagelser. Der afventes en mulighed for et spændende samarbejde med Smartmobilitet gruppen, som arbejder med hele byens transportvaner. Alle har oplevet hvordan fodgængere, cykelister og bilister m.fl. færdes nede i byen, og det kan være et mareridt, fordi der opstår mere og mere trængsel. Smartmobilitet gruppen har interesseret sig i Klostervangen, og de har været her og interviewe nogle af beboer, for at høre hvordan i kommer rundt i byen. Sidste år arrangerede de en børne-cykel dag, som var en kæmpe succes. De har for nyligt taget kontakt til Klostervangen, fordi de ser Klostervangens grønne arealer som et oplagt sted, hvor man kan få anlagt en cykelbane. Hvis Klostervangen bliver udvalgt, til at få lavet sådan en bane, så kommer Nordea fonden og Dansk Cykelist Forbund til at financierer det. Miljø- og Energi udvalget ser det som et meget spændende projekt. I Klostervangen blev der holdt National Oprydningsdag, ligesom de andre år. I år var der ca. 10 personer. Det, der især var godt, var at der også kom en masse børn og det benyttede man sig af ved at oplyse børnene om eks. den nye ordning med køkkenaffald og kompostering . Børnene er helt med på, at alle skal passe på området og børnene var gode til at give beskeden videre.


Spørgsmål til beretningen:
Joan, Langelandsgade 56, havde både hørt og læst i medierne, at hvis man samlede over 50 kW årligt, så skulle man af med et ekstra gebyr til energiselskabet, hun var derfor nysgerrig efter om det var noget bestyrelsen vidste noget om eller havde overset.

Birgitte, Grønnegade 119, spørger ind til det Anders havde fortalt, angående at lave om på de grønne arealer. Der var blevet lavet om på de grønne arealer to gange. Dvs. at der blev brugt kr. 1.000.000 to gange. Først fik man lavet noget på skrænterne ved Grønnegade, som var blevet rigtig flot med masser af blomster, derefter brugte man igen penge på kr. 1.000.000 på at lave det om igen til det gamle. Klostervangen har kun fået færre og færre blomster og derfor vil hun gerne høre, om man kunne få nogle penge til nogle blomsterbuske på arealet ved Grønnegade.

Formanden Anders, svarede først på Joans spørgsmål: Der foreligger stadig nogle uafklarede forhold i relation til EU lovgivningen, men så længe man bruger alt strømmen selv, som Klostervangen kommer til, og ikke sælger den, så bliver man ikke ramt af denne efterregning.
Angående de grønne arealer, så fik man nogle garantier af et firma, som ikke holdt ord. Der blev snakket meget om hvordan der skulle se ud, men da der blev lavet om, så blev bestyrelsen desværre hverken rådspurgt eller hørt. Der skete en teknisk fejl og AAB Administration har undskyldt den manglende høring. Det at kunne tilfredsstille alle er umuligt: F.eks. er der blevet fældet nogle træer, hvilket ikke faldt i god jord hos alle beboere, for efter fældningen var der flere som følte sig chikaneret af forbipasserende på Langelandsgade fik indkig på altanerne. Til gengæld blev andre beboere glade, da det giver dem mere lys i lejlighedernes stuer. Et andet eksempel med at ikke kunne tilfredsstille alle drejer sig om belysningen på boldbanerne: Nogen ønskede at få sat op bl.a. af hensyn til trygheden i at kunne se hvad der sker i området. Det blev ændret igen idet lyset blændede beboerne i lavere etager i deres stuer.
Angående blomsterne så vil det da være dejligt med nogle blomster, men Anders foreslår at vente og se på det, til når man skal beslutte sig for hvorledes arealerne skal se ud, når helhedsplanen skal på plads.

Arne, Grønnegade 113: Det ser voldsomt ud med alle de penge der blev brugt på de grønne arealer. Han forslår vilde blomster, som er billigere. Det vil selvfølgelig se mere vildt ud og ikke så fint som bedene man ellers vil kunne få, men det vil være godt at kunne starte ud med at brug blomsterkasser. Der vil formentlig komme maskiner, som kommer til at ødelægge beplantningen og derfor vil det være spild af tid og penge.

Thomas fra bestyrelsen, giver udtryk på bestyrelsens vegne, at de gerne så flere blomster, og at bestyrelsen heller ikke har været imponeret over beplantningerne. Alle forslag vil bestyrelsen tage til sig og lytte til. Når der på sigt vælges beplantning til området, vil man tage vedligeholdelsesopgaven i betragtning og have varmemester, funktionærer og gartner med på råd.

Joan, Langelandsgade 56 foreslår, at hvis nogle ligger inde med påske/pinseløg, som man har til overs, så kunne de bruges på Klostervangens grønne arealer.

Birgitte, Grønnegade 119, vil gerne høre om hvor opbevaring af affald skal være, når skakterne bliver lukket. Hun forslår at man kunne grave ind i skrænten ved parkeringspladsen i Grønnegade.

Anders (formand), takkede for forslaget fra Joan angående at bruge påske og pinseløg, som var en rigtig god ide.
Angående affaldet, så ønsker bestyrelsen at få en løsning, som der også bruges nede foran kiosken. Det er forholdsvis små skraldespande, da opbevaringen af affaldet, foregår under jordoverfladen. På den måde udgår man at det vil fylde for meget.
Angående skrænten findes der mange muligheder, f.eks. kunne man bruge den til flere parkeringspladser. Ingen ved endnu ikke hvorledes de grønne arealer skal anvendes. Men vi ved at skakterne skal bruges til rørføring.

Arne Grønnegade 113, spurgte om man overhovedet tjente noget på beboernes skrald? Eks. på metal og elektronik. Aluminium dåser giver f.eks. 7 kr. kg, hvilket svarer til ca 75 dåser. Hvis man nu kunne aflevere dem og sige at der kun var en blandings procent på 10 % som var uren, så kunne det være man kunne tjene lidt. Angående elektronik så kan der være guld, kobber og endda sjældne metalarter, som med lidt held kunne indbringe lidt penge. Han spurgte også om, om man havde taget deponi i betragtning i renovationsplanerne.

Thomas fra bestyrelsen, synes at det var et meget dejligt indslag. Der var tænkt over tingene. Deponi handler om affald man netop graver ned. Mange ved ikke hvad man må smide i. Det sker at en urtepotte eller andet ryger med i, og det skal der gerne ændres på. Thomas vil meget gerne arbejde videre med forslaget. Thomas var også glad for forslaget med aluminiumsbeholderen, som vi med fordel kunne få plads til.

Formanden Anders, har et supplerende svar til Arne angående hvor meget vi betaler for afhentning af skrald.
Det forventes i budgettet næste år, at Klostervangen skal have en skraldeudgift på et betydeligt beløb (knap kr. 400.000) som man skal forholde sig til. Derfor bliver papir- og papcontainere tømt og vedligeholdt gratis, hvis beboerne kun putter papir og pap i dem. Hvis man f.eks. lægger flamingo i papcontaineren, så vil det koste kr. 80 at få den tømt.
Beretningen blev godtaget.

2. b. Driftsbudget
Formanden Anders gennemgik budgettet:
Det husomdelte budgetforslag viser en husleje stigning på 2,8 %, hvilket er en anelse over inflationen. Det har noget at gøre med, at vi har en engangsydelse på prioritetslån. Det skyldes at man har omlagt lånet.
Planlagt vedligehold er steget voldsomt fordi der henlægges en masse midler til helhedsplanen. Renteindtægten stiger pga. de penge, som man henlægger. Alt det der udskydes og kommer ind på henlæggelseskontoen, får man 3 % for. Når regnskabet for 2014 kommer ud, så vil beboerne kunne se et drifts overskud på 1,1 million. I det tilsendte budgetforslag vises en række røde poster i udgifterne, posterne som beboerne reelt ikke vil have indflydelse på, som udgør 1/3 del. De gule poster som eks. vandafgiften, vil man kun have lidt indflydelse på ved at ændre sit forbrug af vand. Klostervangens renovation, som var budgetteret til kr. 380.000, vil på det kommende budget være nedsat med 37.700 kr. som bl.a. skyldes forbedringer af affaldssortering fra beboerne. Alle i klostervangen kan have en direkte påvirkning på affald og dermed også en indvirkning på huslejen i den sidste ende. El og varme til fællesarealerne har man ladet falde med kr. 13.000, som var vurderet ud fra, hvad der var brugt i forhold til, hvad der var budgetteret. Der var en markant post på kr. 464.000 på budgettet til fællesvaskeri. Den er blevet sat op med kr. 25.400. Drift af selvskabslokalernes budget nedsættes med kr. 50.000 da man har fået fikset en del reparationer. Posten, der omhandler bestyrelsen og beboer aktiviteter, forøges med kr. 20.000 for at beboerne kan afholde alle de aktiviteter, som man ønsker. Man fastholder beløbet på kr. 30.000 til køb og salg af IT, men bestyrelsen forventer ikke at bruge dem alle, da man sidste år købte to projektors og lærreder til beboerhuset. Renholdelse på de kr. 3,1 million steg lidt da det har vidst sig at være generelt stigende priser på renovationen.
Anders fortæller at Klostervangen har en god og sund økonomi. Vi skal påskønne at der fortsat er 3 % i rente fra hovedorganisationen på de indeståender, som Klostervangen har. Man kan se på det således, at hvis ingenting er sat gang med helhedsplanen, så vil Klostervangen selv kunne finansiere det halve af planen i 2030. Dette blev nævnt for at beboerne kunne få en fornemmelse af hvor lille et beløb at klostervangen selv vil kunne få sparet sammen. Beløbet til helhedsplanen vil være så stort, at selvom man akkolerede midler på nuværende niveau, så ville det kun være en mindre del, at klostervangen selv vil kunne spare op, i særdeleshed fordi der stadig er nogle ret tunge driftsudgifter. De tungeste udgifter er på de ting, som for længst burde være udskiftet. Af afdelingens indtægter, som hovedsageligt går over huslejen, kan man se at der sidste år, kom en lille stigning. Der er lidt vi udlejer til institutioner. Drift af fælleslokaler, en rente indtægt på kr. 1 million til næste år.
Huslejeudviklingen viser at klostervangen er steget lidt mere end gennemsnittet siden 2013. Klostervangen betaler 617 kr. m2. Men hvis man vælger helhedsplanen, vil gennemsnitsprisen for alle afdelinger i AAB komme på 687 kr. så Klostervangen vil blive 10 % lavere end gennemsnittet. Husleje forhøjelsen som man har lagt op til vil være på 17 kr. pr. m2. Alle udgifter er fordelt ud på pr. m2 i alle hustande, dvs. jo større lejlighed, jo større udgift. Husleje stigning blev sat til 2,8 %, betyder for en 3 værelses lejlighed på den nuværende månedlige husleje på 4.194 kr. stiger til 4.311 kr. som svare til 117 kr. for en 3’er. Afdelingens pv-skema viser, at man har brugt de penge til legepladsen, som man fik lov til på afdelingsmødet forslag sidste år. Pengene blev dog først brugt i 2015. I 2016 har man igen sat penge af til omlægning af grønne områder. Hvis man ikke bruger de kr. 219.000, så får vi bare et overskud på driften. Hvis bygningerne får en renovering, vil bestyrelsen være ked af, hvis der ikke blev råd til omlægning af de grønne områder. IT-infrastruktur, udskiftning af videoovervågning på kr. 117.000 er sat af til bl.a. de installationer, der automatisk aflæser målere, og som skal udskiftes. Den store post er udskiftning af vaskemaskiner næste år på kr. 1,5 millioner. Spørgsmålet er om de skal udskiftes? Vi kan få nogle, der er bedre, og vi har haft løbende udskiftninger. Skal vi udsætte udskiftningen bl.a. på grund af de løbende udskiftninger?

 

Spørgsmål til Budgettet:

Joan Langelandsgade 56 kunne ikke forstå sammenhængen i at posten vedrørende afdelingsbestyrelsens møder og fester skulle blive ligesom sidste år. For sidste år var der ingen julefest, fordi det var en anden gruppe der skulle holde det og som ikke blev til noget. Derfor kan Joan ikke forstå at udgifterne stiger. I afdelingens indtægter fremgår lejefinansiering med erhverv og institutioner, men hvilke institutioner og erhverv er det? Institutioner der ligger i Klostervangen har deres egen bestyrelse nu. IT er delt op i mange poster, hvorfor kan man ikke bare slå dem sammen under en og gør det billigere. Opgradering af CTS system; hvis vi har systemet må det lægges ind i servicen fra dem, der oprindeligt leverede CTS engang. Det kan da ikke koste kr. 50.000?

Anders (formand) svarede: De udbydere, som Klostervangen har, leverer forskellige ting og ydelser. Bestyrelsen ved reelt ikke, om der er nogle andre udbydere, der kan levere alle ting. Anders gør opmærksom på, at der kun er tale om kr. 5.000 og ikke kr. 50.000.
Vedr. CTS systemets opgradering: Hvis der bliver brug for det, så vil varmemesteren gerne fortælle om hvad opgraderingen præcis handler om. IT-infrastruktur og overvågning vedrører bl.a. hvordan man skal anvende det fremtidige nøgle-brik systemet. Bestyrelsen indhenter tilbud om et omfattende nøgle-briksystem, som også kan håndtere en beboers dør til lejligheden. På den måde får man et system, hvor man har indkodet til både døren i opgangen, ens hoveddør, garage m.v. i en brik.
Kr. 117.000 er ikke brugt, idet bestyrelsen ønsker at få dem lagt til side, så pengene er der, hvis det bliver aktuelt.
Angående institution så udfører Klostervangens funktionærer nogle ydelser for dem som f.eks. at rydde sne.
Der blev sat penge af til et jule arrangementet. Hvis nogen ønsker at holde et arrangement, så kan man sende en kort beskrivelse og et budgetforslag til bestyrelsen. Herefter vil den kommende bestyrelse behandle det. Bestyrelsen har ingen forventninger om, at det er bestyrelsen der afholder arrangementerne.

Joan Langelandsgade 56, vil det sige at hvis nogle beboer ønsker at holde et arrangement, så skal de tages fra de kr. 200.000 som afdelingsbestyrelsen får.

Anders (formand) svarede: ”Ja!” til Joans spørgsmål og forklarer, at ud af de kr. 200.000 kr. som er budgetteret, så bruger bestyrelsen kun ca. de 20.000 kr. som går til de repræsentantskabsmøder og konferencer m.v., som bestyrelsen skal deltage i.

Sidsel Grønnegade 113, kommer med en bemærkning vedrørende julefest og marked og andre beboer arrangementer: Hun synes at det er op til beboerne selv at tage initiativ til at arrangere noget, ligesom hun selv gør. Sidsel var en af dem, der tog initiativ til Julefest, men sidste år blev ikke til noget. En eller to personer til at stå for arrangementet er for få.

Budgettet for 2016 blev vedtaget.


Punkt 3, Behandling af indkomne forslag

Der var modtaget 2 forslag.

Forslag 1 fra Jan:
Jeg mener det burde kunne lade sig gøre, at de beboere, som har enten fysiske eller psykiske handicap kunne have et såkaldt socialt servicedyr boende under den forudsætning, at dyret er der for, at kunne fungere for denne person som støttedyr. Jeg ved at udgangspunktet er, at vi ikke må have hverken hunde og katte, men beder alligevel om at der kan dispenseres fra denne generelle regel.
Jan, spørger om det er muligt at hans kæreste, som ønsker at flytte ind hos ham, må få lov til at medbringe sin kat. Hun har en psykisk diagnose og har brug for sin kat. Håber at beboer kan få dispensation, for at have et dyr, når de har en lægefaglig udtagelse. Han gør opmærksom på at dette ikke er anledning til at åbne op for en general tilladelse til husdyr i klostervangen.

Kommentar til forslaget:
Anders (formand), kan godt forstå Jans ønske, men bestyrelsens holdning vil fortsat være et nej til dyr i Klostervangen. De eneste dyr som er lovlige/godkendt af driftsbekendtgørelsen er når der er tale om fører- og service-hunde til beboere med vedvarende psykisk eller fysisk funktionsnedsættelse eller blinde eller svagtseende. Bestyrelsen hverken kunne eller ville tage stilling til om der tale om et service dyr og derfor ønsker de som sagt ikke at stemme for.

Birgitte Grønnegade 119, synes at dyr vil være en rigtig god ide, og at det vil kunne give et nyt liv til Klostervangen. Ældre vil sikkert også være glad for et dyr. Man kunne lave regler om hvilke racer, som ikke vil kunne blive godkendt.

Flemming Langelandsgade 56, synes at katte vil være ok, da det for det meste foregår i folks egne lejligheder. Men da man bor meget tæt i Klostervangen vil han være bange for at der kommer alt for mange hundelorte.

Dan Grønnegade 107, synes ikke at katte og hunde hører sig til i lejligheder, men det er fantastisk at service- og førerhunde kan være muligt for dem, der har brug for en.

Grønnegade 111, har fuld forståelse for at nogle har brug for nogle servicehunde, men det er ikke i orden når folk kommer med hunde som skræmmer børnene.

Sidsel Grønnegade 113, synes at snakken hurtigt rykkede sig over på hunde og katte i almindelighed og det var ikke det som Jans forslag handlede om, tværtimod spurgte han meget venligt om lov om hans kæreste kunne få lov til at tage sin kat med (som er fagligt vurderet og godkendt), når hun flytter ind hos ham. Sidsel synes at Jan skal have cadeau for at han spørger, og ikke bare havde ladet kæresten flytte ind med hendes kat uden at spørge. Selv om det ikke er omfattet af lovgivningen, så synes hun, at man skulle have lov til at have en servicekat og ikke kun en servicehund.

Jan, spørger, om hvis man har mulighed for at få en lægeerklæring, på at man har brug for et dyr, om man så kan vise hensyn til dette. Jan gør opmærksom på, at det udelukket vil være en inde-kat, der ikke kommer ud, og han håbede på rummelighed.

Arne Grønnegade 113, Hvis en kat er kastreret eller steriliseret så lugte de ikke, hvis man ser bort fra afføringen. Hvis man indfører kat i Klostervangen, så skal der være regler som f.eks. at hvis man får tilpas mange klager over at man ikke kan passe sin kat, så mister man retten til det.

Anders (formand), gentager at bestyrelsen ikke vil anbefale et stemme ja. Der har bl.a. været problemer med kattegrus i faldstammerne og problemer med allergi.

Forslaget blev forkastet


Forslag 2 fra Thomas på vegne af Miljø- og Energiudvalget
FORSLAG: Vi skal over huslejen betale for det antal vaske, vi hver især starter.
Vi foreslår, at det beløb, der hvert år bruges til el og vand til vaskemaskinerne, bliver anvendt til at nedsætte huslejen for alle lejligheder. For den gennemsnitlige bruger af vaskerierne, vil der så ikke blive tale om nogen ekstra udgift. Tværtimod kan man spare penge ved at være økonomisk med sine vaske.
Begrundelse.
Vi fremsætter forslaget mest af miljøhensyn. Erfaringer andre steder fra viser, at betalingsvaskeri kan reducere forbruget med 25 %, sandsynligvis fordi maskinerne bliver fyldt bedre op og vi kan måske dæmme op for helt ekstremt forbrug. Der er folk, der vasker op mod i 1000 gange om året i Klostervangen.
Administrativt.
Vores vaskerier i Langelandsgade og Grønnegade er forberedte på betalingsvaskeri, dvs. det er muligt at registrere, hvor mange vaske hvert enkelt lejemål benytter.
Vi mener, forslaget kan give en huslejereduktion på ca. kr. 65/mdr. Koster en vask fx kr. 8, kan man således vaske 8 gange for det beløb.

Thomas fra energi og Miljø gruppen, fortæller at forslaget er meget begrundet af miljø hensyn. Der sker mange forfærdelige ting med jordkloden. Der kommer flere og flere mennesker som alle har et forbrug og jorden lider, som kan ses pga. vejrets udvikling med voldsommere storme og oversvømmelser. Angående politikker og klimatopmøder som afholdes hvert år, der er nok gode viljer bag, men der sker ikke ret meget. Thomas mener at man som borger selv må skride til handling og tager ansvar, ved at kigge på vores egne forbrug. Et miljø tiltag gælder også forslagene om mulighed for solceller og gode isolerings tiltag i helhedsplanen. Strøm og vand som der bruges i vaskerierne, betaler vi alle for, de lægger nemlig i driftsbudgettet. Alt hvad der kan spares, ligegyldig om det drejer sig om 3 eller 25 %, vil være værd at gå efter. Det vil hjælpe på forbruget, hvis man skal betale for hver vask, for så fylder beboerne maskinerne mere op, og derved bruger færre vaske. Regnskabsfolk fra AAB har oplyst, at nogle enkle lejemål har et ekstremt stort antal vaskestarter. Hvis man giver kr. 8 pr vask, så vil det betyde, at de udgifter der er til strøm og vand i betalingsvaskerierne vil give en husleje reduktion på kr. 65 om måneden. 8 vaske gange kr. 8 giver kr. 64, så ud fra det vil man kunne vaske 8 vaske om mdr. som svarer til 2 vaske om ugen.

Kommentar til forslaget:
Dan fra Grønnegade 107: Det er fair nok at man skal passe på miljøet, men hvad med solcellerne, som skulle være med til at dække for vaskeriet. Til trods for at Dan ikke selv har brugt vaskehuset i 15 år, så ser han det kollektive vaskeri, som en gode her i Klostervangen. Børnefamilier med to børn vil ikke kunne klare sig for to vaske om ugen. Stem nej for forslaget til trods for det skulle hjælpe lidt på miljøet. Der er mange beboere, der vil få noget af et slag over snuden, hvis der bliver betalingsvaskeri.

Joan Langelandsgade 56: kommer med en masse regnestykker angående de 1.000 vaske, som der var på tale, at nogle beboer havde brugt på et år på et kort.

Anders (formand) har ingen holdning til betalingsvaskeri, men gør Joan opmærksom på, at hendes regnestykker ikke holder.

Alex fra Langelandsgade 54: Dette forslag vil i den sidste ende give os alle en merudgift på vores husleje. Måske vil vi spare kr. 65 nu, men prisen vil jo nok stige og dermed formindsker det besparelsen. Alex var kommet frem til, at man lige nu betaler kr. 96 om måneden for at vaske. Det er billigt og bliver ikke billigere. Desværre misbruges det billige vaskeri da nogle vasker tøj for deres børn og børnebørn. Hvis man piller ved det her, vil miljøet være fin forklaring. Men grunden til at forbruget nok vil falde med de 25 % vil nok være, at mange vil købe deres egne maskiner. Hvor meget har det så hjulpet miljøet? Alex har igen børn, så for ham er det lige meget. Men hvis man ønsker at bibeholde børnefamilier i Klostervangen og få en ny generation til at vokse op her, så er det en gode for dem, hvis man kan få vasket deres tøj billigt. Hvis man ønsker at skubbe børnefamilierne væk fra Klostervangen, så stem for og se huslejen vil stige pga. vaskeriet.

Thomas fra bestyrelsen: Kommentar til Dans kommentar vedr. hvorvidt solceller kommer til at betale for strømforbruget: Det kan man selvfølgelig godt sige. Hvis der kommer nogle solceller på taget, vil de ca. kunne dække op til 15 % af Klostervangens fællesudgifter, så derfor vil der stadig være store besparelser at gå efter.
Angående Alex’ s kommentar vedr. at huslejen nok vil stige for hvert år, så er Thomas ikke helt sikker på det, men han kan ikke modbevise det da han ikke ved hvordan prisudviklingen vil blive. Den beregning man har nu, har man lavet med nogle regnskabsfolk i AAB. Deres vurdering er, hvis vi vedtager dette forslag, så vil det give en reduktion på kr. 65. Man kan ikke love en husleje nedsættelse, men udgiften bliver taget ud af driften, så den næste husleje stigning vil være kr. 65 lavere end den ellers vil have været. Thomas gør opmærksom på, at tørretumblere ikke er med i forslaget.

Erik Grønnegade 121 gør opmærksom på, at hvis man skal til at betale pr. vask, så vil man komme til at mærke det.

Eva Langelandsgade 52 gør opmærksom på hvor glad hun var for, at der ikke var betalingsvask da hun flyttede til Klostervangen for 30 år med to børn. For hvis der havde været det, så ville hun nok ikke haft råd til at flytte ind. Hun mener, at det er urimeligt at tænke på sig selv, selvom man er blevet ældre og ikke har brug for at vaske særlig meget tøj. Hun vil samtidig høre om, hvor man har de høje tal fra, for antal vaske. Hun gøre opmærksom på, at der formentlig vil være mange, som vil købe deres egen vaskemaskine, hvis man skal til at betale for hver vask, da det vil være billigere for dem.

Dan Grønnegade 107: Energi- og miljøudvalget består kun af 4 mennesker, og ingen af dem har hjemmeboende børn. Det er meget friskt at man vælger at stille dette forslag op. Lad os da beholde det vaskehus.

Alex Langelandsgade 54 vil vide om det kan passe, at man stadig skal bidrage til tørretumblerne, som faktisk er den dyreste udgift? Thomas nikkede. Alex undrede sig over hvordan Thomas bruger miljøet som udgangspunkt, for så skulle man helt droppe tørretumbler, for så vil man da kunne spare noget og kunne bidrage til det grønne. Det giver ikke mening at man både skal betale fælles og individuelt. Så er det ikke noget med miljøet men ren økonomi.

Thomas fra bestyrelsen (og formand for Miljø- og Energiudvalget) fortæller at vaskemaskinerne allerede er klargjort til betalingsvaskeri. Der står nogle maskiner i AAB som kan registrer alle vaske, de bliver ikke registret i øjeblikket, da sidder ikke nogle lige nu, der regner det ud. Men for at få nogle tal på det, har bestyrelsen bedt AAB inspektør Anders Ærenlund Kjeldgaard om en statistik pr. vaskemaskinestatistik. Inspektøren har kunnet fortælle, at der nogle beboere som har brugt vasket 1000 vaske om året. Angående tørretumbler så bruger de uden tvivl meget strøm og for at forslaget kunne være fuldendt, så skulle tørretumblerne nok have været inddraget. Men årsagen til at tørretumblerne ikke var med i forslaget skyldes at tørretumblerne endnu ikke kan registreres, til trods for at der sidder et hul til vaskekortet. De kan kobles på systemet, men har man endnu ikke gjort. AAB har forslået at lade registreringen stå standby pga. renovering af vaskehusene. I Miljø- og Energiudvalget synes man, at det er mere overskueligt, at starte med bare vaskemaskinerne og derfor har man kun taget vaskemaskinerne med i forslaget.

Laila Langelandsgade 52 fortæller at hun har boet i Klostervangen i 38 år. Hun fortalte, at der var engang at Klostervangen var et socialt sted, hvor man løftede i flok. Hun oplyser at også hun går indenfor miljø, man hun synes ikke at dette er måden. Man skal ikke stemme for dette forslag, da det rammer børnefamilierne.

Forslaget stilles til afstemning skriftligt. Der blev delt 164 sedler ud. Resultatet af stemmerne blev:
81 stemmer JA
78 stemmer NEJ
3 stemmer Blanke
2 stemmer Ugyldige

Forslag 2 blev vedtaget.

Punkt 4 Valg
Punkt 4a, valg af 3 medlemmer til afdelingsbestyrelsen.
Der var tre bestyrelsesmedlemmer på valg:
  1. Anders T. Nielsen (genvalgt 2015)
  2. Steen S. Nielsen (genvalgt 2015)
  3. Per Ohms (genvalgt 2015)
De fire bestyrelsens medlemmer, som ikke var på valg var:
  1. Anna Haaning
  2. Thomas Kærgaard
  3. Bentha Skovgaard
  4. Gitte Hornbæk
Da der ikke var andre beboer som ønskede at stille op som kandidat, blev de tre bestyrelsesmedlemmer genvalgt.

Punkt 4b, Valg af 2 suppleanter til afdelingsbestyrelsen.
På valg til suppleanter var:
  1. Dan Arendtsen
  2. Flemming Rasch
Da der ikke var andre beboer som ønskede at stille op som suppleanter, blev de 2 suppleanter genvalgt med Dan som 1. suppleant og Flemming som 2. suppleant.

Punkt 5 Eventuelt
Joan Langelandsgade 56 forslår at man en anden gang kunne holde loppemarked dagen efter afdelingsmødet, så man kunne gøre brug af teltet og på den måde var helgraderet med alt slags vejr.
Anders (formand) siger, at det vil bestyrelsen tage til efterretning.
Dirigent (kontaktperson og organisationsbestyrelsesmedlem Karin Jørgensen) takker for god ro og orden; det har været behageligt at være her.
Anders (formand) slutter afdelingsmødet af med ved at takke Klostervangens kontaktperson, Karin Jørgensen, for indsatsen.

Derefter meddeler han, at den officielle del af afdelingsmødet afsluttet.