Signup for klostervangen.dk Newsletter here...Print?Tell a friend about this page...

Velkommen i Klostervangen

På denne side kan du læse om:

Afdeling 25 Klostervangen byder dig velkommen
En god omgangstone er meget værd
Lidt om Foreningen
Generelle oplysninger til beboerne
Affaldsskakten
Flaskecontainer
Papircontainer
Storskrald
Affaldsposer til lejligheden
Altaner (Altandøre og vinduer)
Brandtrappe
Hovedtrappe
Gartner
Vicevært og gårdmænd
Bad/toilet Køkken
Barnevogns- cykel- knallert- og kælderrum
Elevatorer
Lejligheden
El
Vand (koldt og Varmt)
Radiatorer
Falck Forsikringer (indboforsikring)
Garager
Gulv, væg og loft
Store kælderrum i Grønnegade
Tekniske installationer
Låse i bygningen
Radio og fjernsyn
Udluftning
Vaskerier
Motionsrum
Billard-, pool- og dartrum mv.
Selskabslokaler
Hobbyrum
Dukkeværksted
Gæsteværelse
Trappevask
Service
Nøgleordning
Parkering og Brandvejen
Fodring af vilde katte og fugle
Vedligeholdelseskonto
Hvem skal jeg ringe til?
Erindringsliste
Beboeraktiviteter i Klostervangen

Forord - AAB Afdeling 25, Klostervangen, byder dig velkommen

Denne side er tænkt som en orientering og huskeliste for alle Klostervangens beboere. Den indeholder bl.a. en oversigt over de faciliteter, som vi kan tilbyde dig, et sæt ordensregler, der er nødvendige for, at samværet mellem beboere kan gå gnidningsfrit og et punkt som fortæller, hvem man skal henvende sig til, hvis man får problemer, man ikke selv kan løse. Da der står en hel del mere, beder vi derfor alle beboere gennemlæse siden grundigt, det tager ikke mange minutter. Hvis du eller din familie herefter vil respektere og overholde de givne ordensregler, så er du med til at gavne det gode miljø, som vi har i Klostervangen.

Med venlig hilsen

Afdelingsbestyrelsen


En god omgangstone er meget værd


En boligafdeling med mange beboere er som et miniaturesamfund. Man bliver mere eller mindre afhængig af hinanden, man bliver fælles om mange ting - og derfor er det naturligt at opstille visse almindelige regler for at medvirke til at skabe et godt klima blandt beboerne i bebyggelsen. Vi beder dig huske, at disse regler er fastsat for at beskytte både dig og bebyggelsen. Det skaber tryghed og tilfredshed, hvis alle erkender nødvendigheden af at tage hensyn til andre. Reglerne er et led i bestræbelserne for at skabe ro og orden for beboerne, i denne forbindelse er det af stor betydning, at forældrene husker at vejlede deres børn. Husk også - det er beboerne selv, der gennem huslejen skal betale istandsættelsen af det, der ødelægges.

Lidt om Foreningen


Arbejdernes Andels Boligforening blev stiftet den 11. april 1919 af en kreds af århusianere. Den første spire var 58 boliger, der siden er vokset til godt. 8.500 boliger. Foreningen har til formål at opføre og administrere beboelsesejendomme. Foreningen ledes af organisationsbestyrelsen, som vælges af foreningens repræsentantskab, der er foreningens øverste myndighed. Repræsentantskabet, der består af de af beboerne i de enkelte afdelinger, som er valgt ind i afdelingsbestyrelserne, træffer beslutning om regnskabernes godkendelse, iværksættelse af nyt byggeri, køb af grunde m.v. Foreningens afdelinger optræder som selvstændige økonomiske enheder, der indenfor vedtægternes bestemmelser ledes af en lokal afdelingsbestyrelse valgt af afdelingens beboere på det årlige afdelingsmøde (generalforsamling), som holdes i foråret eller forsommeren. Hovedforeningen er ligeledes en selvstændig økonomisk enhed, der i den daglige administration ledes af en direktør, hvis opgave er, under bestyrelsens ansvar, at virke som administrator for den samlede administration.
Beboernes retsstilling i Arbejdernes Andels Boligforening er noget anderledes end for en lejer hos en privat udlejer. Gennem medlemskabet i forening og deltagelse i ejendommens finansiering ved indskud, er beboerne i fællesskab som andelshavere medejere af den afdeling, hvor de har bolig. I år 2000 blev AABs samarbejde med seks andre boligorganisationer i Århus en realitet, der er senere kommet flere til. Resultatet blev www.aarhusbolig.dk, som er et samarbejde mellem en række aarhusianske og østjyske boligforeninger.


Generelle oplysninger til beboerne

Klostervangen afdeling 25 er påbegyndt i 1964 og afsluttet i 1968. Afdelingen består af to boligblokke med 380 lejligheder.
Blok A (Langelandsgade) 16 etager, 160 lejligheder, i alt 31.580 m2 beboelse, der består af:

Antal værelser Antal lejligheder Lejlighedens størrelse
1 vær. 10 stk. 63 m2
2 vær. 49 stk. 75 m2
2+1 (3) vær. 71 stk. 84 m2
2+2 (4) vær. 30 stk. 94 m2



Blok B, (Grønnegade) 11 etager, 220 lejligheder, der består af:

Antal værelser Antal lejligheder Lejlighedens størrelse
1 vær. ingen -
2 vær. 74 stk. 75 m2
2+1 (3) vær. 72 stk. 84 m2
2+2 (4) vær. 74 stk. 94 m2


Disse oplysninger er hentet direkte fra AABs lejemålskartotek.
Ved blokken på Langelandsgade er der en institutionsbygning med børnehave og fritidshjem, som drives af kommunen samt parkeringsanlæg ved blokken i Grønnegade. Der er udført en underjordisk garage og fritliggende parkeringspladser. Klostervangen har en legeplads, og en fodboldbane, som bliver vedligeholdt af kommunen, som skolerne bruger i skoletiden. Udenfor skoletiden kan den bruges af Klostervangens beboere.

Affaldsskakten

Er placeret i alle opgange ved trappereposen. Alt affald skal være solidt indpakket. Hvis tingene er for store til at komme i skakten, så skal storskrald bruges. Ved spørgsmål eller ved afhentning af affaldsposer bedes du/ I henvende dig/Jer hos varmemesteren i hans kontortid, som er mandag - fredag kl. 08.00 til 09.00 i Grønnegade nr. 121 kælderen (tlf. nr. 8931 9225) eller hos afdelingsbestyrelsen i deres kontortid, som er den 1. mandag i hver måned imellem 18.30 til 19.30. Dette foregår i beboerhuset nr. 52A 1. sal.
Det er meget vigtigt at lukke og låse lågen efter brug af hensyn til brandfare.

Flaskecontainer

Er placeret på parkeringspladsen ved begge blokke. Flaskecontainerne er til glas. Poser og andet som bruges til at transportere glasset i, skal tages med eller smides i en affaldsspand.

Papircontainer


Er placeret på parkeringspladsen ved begge blokke. Papircontainere er til papir, pap m.v. Poserne og andet som bruges til at transportere papiret i, skal tages med eller smides i en affaldsspand. Lad være med at putte andet end pap & papir i containerne - det er dyrt at få affaldet sorteret, hvis der er andet end papir og pap i containerne, og der er kun os selv til at betale regningen (gennem huslejen)

Storskrald


Er placeret på den lille parkeringsplads ved Grønnegadeblokken. Storskrald skal bruges til alt det affald, som ikke kan komme i affaldsskakten, flaskecontaineren eller papircontaineren. Hvis der skulle blive spørgsmål til dette punkt, bedes du henvende dig til vor varmemester i hans kontortid, som er mandag - fredag kl. 8.00 til 9.00 i Grønnegade nr. 121 kælderen (tlf. nr. 89 31 92 25<).

Affaldsposer til lejligheden

Der kan hentes poser på varmemesterkontoret i hans kontortid, som er mandag - fredag kl. 08.00 til 09.00 i Grønnegade nr. 121 kælderen (tlf. nr. 89 31 92 25).

Altaner (Altandøre og vinduer)


Altanen ved køkken og stue er en ”opholdsstue”. Altanen ved værelse(r) er en brandaltan. Dette betyder, at brandaltanen ikke må benyttes til opbevaring (stole, borde, reoler m.v.), der må dog opstilles ting, som ikke spærrer for fri og uhindret passage langs altanerne.

Brandtrappe

Der er en brandtrappe i hver af blokkene, i Grønnegade er den placeret imellem opgang nr. 113 og 115 og ved Langelandsgade er den placeret imellem opgang nr. 54 og 56. I begge brandtrapper er der en elevator. Brandtrappen må kun bruges, hvis det ikke er muligt at komme op via hovedindgangen.

Hovedtrappe


Vore hovedtrapper skal altid holdes fri for affald, storskrald, skostativer og andet. Afdelingen har ansat et rengøringsfirma, som gør rent i trappeopgangene hver 4. uge og i indgangspartierne og elevatorer hver uge. Da vi alle gerne vil have en ren trappeopgang, er det meget vigtigt, at alle beboere er med til at holde rent i trappeopgangen. Det vil sige, at I skal pakke jeres affald ind i poser og smide dem helt ned i affaldsskakten og ikke stille dem og andre ting i opgangen,ved hovedindgangen eller nede i kælderen.

Gartner


Vi har siden 2005 haft ansat en gartner. Gartneren er ansat til at tage sig af vore grønne områder. Vi har udarbejdet en drift- og vedligeholdelsesplan, som vil bringe vore ydre områder tilbage til den stand, som den har været i tidligere.

Varmemester og funktionærer

Til at vedligeholdes af vore blokke og områder er der ansat følgende personer:
Varmemester Michael Jacobsen. Han har fem funktionærer til at hjælpe sig. Klostervanger er endvidere varmemesterområde for tre andre afdelinger. Det betyder at nogle af vore funktionærer er med til at vedligeholde disse afdelinger. Vore funktionærer og vor gartner er ansat til at servicere beboerne og vedligeholde vore blokke og områder. De øvrige afdelinger afregner de timer, som de "lejer" af Klostervangen, så Klostervangens beboere ikke betaler for service og vedligeholdelse i de andre afdelinger.

Bad/toilet


Alle lejligheder i vor afdeling har eget wc/badeværelse. Hvis der opstår utætheder eller andre problemer, skal dette straks meddeles til vores varmemester i hans kontortid, som er mandag - fredag kl. 08.00 til 09.00 i Grønnegade nr. 121 kælderen (tlf. nr. 89 31 92 25). Det er også mulighed for at få renoveret wc/ badeværelset, (dette vil medføre en mindre huslejeforhøjelse), dette kan ske ved at rette henvendelse til vor lokalinspektør.

Køkken


Alle lejligheder i vores afdeling har eget køkken. Hvis der opstår utætheder eller andre problemer, skal dette straks meddeles til vore varmemester i hans kontortid, som er mandag - fredag kl. 08.00 til 09.00 i Grønnegade nr. 121 kælderen (tlf. nr. 89 31 92 25). Der er også mulighed for at få renoveret køkkenet, (dette vil medføre en huslejeforhøjelse), og dette kan ske ved at rette henvendelse til vores lokalinspektør.

Barnevogns- cykel- knallert- og kælderrum

Kan findes i ejendommens parterre og kælderetagen. Større disponible kælderrum kan lejes ved henvendelse til varmemesteren.

Elevatorer


Der er i alle opgange en elevator, og desuden er der en nødelevator/brandelevator i både Langelandsgade og Grønnegade, som kun må bruges, hvis hovedelevatoren ikke virker, eller hvis der er et nødstilfælde. Hovedelevatoren har en alarmknap, se afskiltning i elevatoren. Der bliver ført tilsyn med elevatoren af Kone Elevator.

Lejligheden

Beborne har i botiden pligt til at vedligeholde egen lejlighed. Til hver lejlighed er der etableret en vedligeholdelseskonto, hvorpå der månedligt indsættes et mindre beløb, som trækkes over huslejen. Hvis det ønskes at ændre noget i lejligheden (køkken, bad/wc, vaskemaskine, tørremaskine, opvaskemaskine m.v.) så skal der sendes en skriftlig ansøgning til vores lokalinspektør.

El

Der blev i løbet af efteråret 1999 installeret elmåler i alle lejligheder. Dette betyder, at alle lejligheder betaler for eget forbrug. En gang hvert år skal elmåleren aflæses, og det sker automatisk. Sikringer sidder i garderobeskabet i entre. 10A sikringer til lys, 16A sikringer til komfur.

Vand (koldt og Varmt)

Der blev 2002 installeret vandmålere i alle lejligheder. Dette betyder, at alle lejligheder betaler for eget forbrug. En gang hvert år skal der aflæses på de to vandmålere i lejligheden, og det sker automatisk.

Radiatorer


Der blev i 1998 installeret måler til alle radiatorer i alle lejlighederne. Dette betyder, at alle lejligheder betaler for eget forbrug. En gang hvert år skal der aflæses på samtlige målere på radiatorerne i hver lejlighed, og det sker automatisk.

Falck

Afdelingen har tegnet et Falckabonnement, som omfatter ambulance- og sygekørsel (straks-kørsel) (kun akut) og en nøgleservice. Hvis du/I vil gøre brug af denne ordning, skal I aflevere en nøgle til Falck. Flere oplysninger kan fås hos varmemesteren.

Forsikringer (indboforsikring)


Foreningen har ikke tegnet en kollektiv glasforsikring eller andre lignende forsikringer. Det vil sige, at det er op til den enkelte beboer selv at tegne de forsikringer, som han/hun mener, der skal til. Det eneste, som afdelingen betaler, er glasskader, som ikke er forvoldt bevidst. Vi gør også opmærksom på, at afdelingen ikke påtager sig noget ansvar for ting, der opbevares i barnevogns-, cykel-, knallert- og kælderrum samt garager.

Garager


I afdeling 25 forefindes der garager og et parkeringshus. Udlejningen af garager foretages af varmemesteren i hans kontortid, som er mandag - fredag kl. 08.00 til 09.00 i Grønnegade nr. 121 kælderen (tlf. nr.89 31 92 25). Fremleje må ikke finde sted, og dette vil medføre, at garagen bliver opsagt. Hvis man vil leje en garage, skal man kunne fremvise en registreringsattest på en bil eller motorcykel, som kan køre ind i garagen. Garagen må kun bruges til biler, motorcykler eller trailer - altså registrerede køretøjer.

Gulv, væg og loft

Gulvene i lejlighederne er af bøgeparket. Vægge og loft er af jernbeton, og alle farver kan bruges. Hvis man ønsker at hænge et billede eller andet op på væggen, skal der bruges et slagbor. (Der kan lånes en boremaskine hos varmemesteren). Hvis det ønskes at forbedre overfladen på gulve, vægge eller loft, kan vedligeholdelseskontoen bruges. Overfladerne på gulve skal være en lak, og på væggene skal det være en vandbaseret maling, som skal bruges.

Store kælderrum i Grønnegade

Man kan leje et kælderrum igennem varmemesteren. Dette koster 20 - 100 kr. alt efter hvor stort et kælderrum er. Kælderrummenes størrelser kan man få oplyst ved at kontakte varmemesteren i hans kontortid. Men du skal være opmærksom på, at der er en venteliste.

Tekniske installationer

De tekniske installationer, som er i lejligheden når man flytter ind, bør man læse vejledningeme til, så man ved, hvordan de fungerer (køleskab, komfur osv. hvis der skulle opstå en skade, skal dette straks meddeles til varmemesteren, så skaden kan udbedres. Hvis skaden er sket ved almindelig drift, vil den blive udbedret af afdelingen. Skyldes skaden forkert betjening af maskiner, vil lejeren selv skulle betale. Hvis du ønsker at opsætte en opvaskemaskine, vaskemaskine, emhætte, m.v. kan du med fordel rette henvendelse til varmemesteren, som kender regler og krav til installation. Dette kan ske ved at rette henvendelse til vores lokalinspektør.

Radio og fjernsyn

I ejendommen er indbygget kabel-tv med fælles antenneanlæg for AM, FM, TV og internet, der leveres af Stofanet eller Fibia (Waoo). Stikdåsen er placeret i stuen i alle lejlighederne. Der kan købes opgradering af internettet ved at henvende sig til Stofanet. Fra 2015 er der også mulighed for at få fibernet, dvs. TV og internet leveret af Fibia (Waoo). Ønsker du fibernet skal du selv kontakte Waoo/Fibia for etablering. Du kan finde lidt mere information på nyhedssiden.

Udluftning

Det vil være optimalt at lufte ud flere gange om dagen, men lad ikke vinduet stå åbent for længe, 5 - 10 minutters udIuftning er tilstrækkeligt tit at forny luften i lejligheden.

Vaskerier

I efteråret 2003 blev vores vaskerum renoveret, så vi har tidssvarende vaskemaskiner og tørretumblere. De er efterhånden blevet noget slidte, men skal holde til 2017, så pas godt på dem. I Langelandsgade er vaskerum 1 og 4 storvask. I Grønnegade er vaskerum 1, 4 og 5 storvask, og de har et tørrerum i forbindelse med dem. Vaskerum 2 og 3 er til klatvask. I forbindelse med, at vi fik nye vaskemaskiner, fik vi også udskiftet vores bestillingstavle. Vores nye tavle er styret af en computer, og derfra kan man bestille tid nede i vaskerummet over internettet eller ved tv-skærmen, som er placeret ved vaskehusene. Bestilling over Internettet kræver brugernavn og adgangskode. Henvend dig til varmemesteren hvis du har brug for yderligere oplysninger om vaskeribooking via Internettet.

Motionsrum

Rummet stod færdigt i vinteren 2005 og der er flere gange siden investeret i nye maskiner. Det er blevet meget flot, og vi har fået et motionsrum med professionelt udstyr. Man kan købe en nøgle for 200 kr. Denne nøgle kan bruges i et år og skal skiftes ud én hvert år, hvorefter låsene skiftes ud. Nøglen skal afleveres, når der skiftes låse. Hvis en nøgle ikke afleveres, vil lejligheden, som ejer denne nøgle, ikke kunne fra en ny nøgle, før den gamle nøgle er leveret tilbage. Du kan læse om regler for anvendelse af motionsrummet her.

Billard-, pool- og dartrum mv.

Vi har i afdelingen et billiardrum m.v. Dette rum kan alle beboere benytte i åbningstiden, som er:
For alle: Tirsdag 19.00 - 22.00 Torsdag 19.00 - 22.00
Pensionister og efterlønnere: Tirsdag 10.00 - 12.00 Torsdag 10.00 - 12.00
Hvis der er nogle spørgsmål, kan man ringe til udvalgets formand, se erindringslisten på opslagstavlen i vindfanget i hver opgang.
Man må godt tage andre med sig ned i rummet, de skal bare være sammen med en fra afdelingen.

Selskabslokaler

I Klostervangen har vi to selskabslokaler i afdelingen, som kun kan lejes af beboere, som bor i AAB afdeling 25, Klostervangen. I det store lokale må der være 50 personer. I det lille lokale må der være 25 personer i lokalet. Hvis man gerne vil se lokalerne, kan man ringe til en fra afdelingsbestyrelsen eller møde op i deres kontortid, som er den 1. mandag i hver måned (undtaget juli måned) imellem 18.30 og 19.30 i beboerhuset nr. 52A, 1. sal.

Hobbyrum

Vi har et hobbyrum, hvor man kan gå ned og bore og hamre. Hobbyrummet er i kælderen i Langelandsgade og må benyttes på de samme tidspunkter, som vores boretider, hvis der skal bores. Ellers må det benyttes hele ugen fra kl. 09.00 til 21.00. Der kan fås en nøgle (mod depositum) hos afdelingsbestyrelsen i deres kontortid, som er den 1. mandag i hver måned imellem 18.30 og 19.30 i beboerhuset nr. 52A, 1. sal.

Dukkeværksted

Vi har et dukkeværksted, hvor man kan sy, strikke og lave andet håndarbejde. Dukkeværkstedet er i kælderen i Langelandsgade, og der er åbent fra kl. 19.00 til 21.00 torsdag. Maks 8 personer.
Hvis der er nogle spørgsmål, kan man ringe til udvalget: Bentha Skovgaard

Gæsteværelse

Vi har et gæsteværelse, som kan lejes, når der er brug for det. Gæsteværelset kan lejes ved at henvende sig til bestyrelsen i deres kontortid, som er den 1. mandag i hver måned imellem 18.30 og 19.30 i beboerhuset nr. 52A, 1. sal.

Trappevask

Vi har et rengøringsfirma ansat til at tage sig af rengøringen i vores opgange. De skal gøre rent en gang hver måned, hvor de skal feje og vaske gulvet. Hvis man opdager, at det ikke bliver gjort ordentligt, skal man henvende sig til en fra afdelingsbestyrelsen. Det skal også påpeges, at der ikke må stå noget på afsatserne, da dette gør det svært at gøre rent. Desuden er det svært at komme forbi.

Service

Vi har pasning af varmecentralen og opsyn med vaskerierne, elevatorerne samt de udvendige områder. Hvis der skulle være spørgsmål til dette punkt, skal der ringes til vores varmemester i hans kontortid, som er mandag - fredag kl. 8.00 til 9.00 i Grønnegade nr. 121 kælderen (tlf. nr. 89 31 92 25

Nøgleordning

Hvis det ønskes, kan man få lagt en nøgle til lejligheden nede ved vores varmemester, som man kan bruge, hvis ens egen nøgle skulle blive væk. Desuden kan man også få lagt en hos Falck. (man kan ringe til Falck på tlf. nr. 86 15 22 22).

Parkering og Brandvejen

Vores brandvej er placeret foran vores to blokke, og det er derfor vigtigt, at der kun parkeres i de afmærkede P-pladser.
De fire P-pladser er afmærket på nedenstående kort.

I Langelandsgade og Grønnegade er det ParkZone, som varetager P-plads kontrollen, og hvis der ikke er en gyldigt parkeringskort eller gæsteparkeringskort eller p-skive er sat til 2 timer (fra 171-2018: 30 minutter) synligt for P-vagten, vil dette medføre en P-afgift. Gæstekort skal være udfyldt med kuglepen eller blæk og indeholde værtens (beboerens) underskrift, og der må ikke være rettet eller visket ud i skriften. Skriver du forkert kasserer du blot kortet og tager et nyt! Gæstekort gælder max. den pågældende dag og 6 kalenderdage frem (fra 1/1-2018: to kalenderdage frem). Husk at P-døgnet starter 00.01.
Normalt sker udskiftningen i beboerhuset første mandag i januar fra 18 - 20. Kortet skal fornys en gang om året, detaljer findes ved opslag i glasskabet i indgangspartiet.

Fodring af vilde katte og fugle

I vores afdelingen er det ikke tilladt at fodre vilde katte eller fugle, da dette kan give problemer med rotter, som kommer for at spise rester. Endvidere giver det problemer for dyrene, hvis fodringen pludselig stopper af den ene eller anden grund.

Vedligeholdelseskonto

I botiden har beboeren pligt til at vedligeholde lejligheden. Formålet med en konto for invendige vedligeholdelse i alle lejligheder er, at den enkelte lejer selv får indflydelse på den indvendige vedligeholdelse i sin botid i lejligheden. Ved fraflytning pålægges der ikke en nyistandsættelse af lejligheden, såfremt lejligheden afleveres pæn og vedligeholdt efter AAB's vedligeholdelsesreglement, og nærværende vejledning herom. Skulle der være spørgsmål kan man ringe til en fra afdelingsbestyrelsen i deres kontortid, som er den 1. mandag i hver måned imellem 18.30 og 19.30 i beboerhuset nr. 52A, 1. sal. Eller man kan ringe til dem på et af de telefonnumre, som er på telefonlisten. Man kan hente vedligeholdelseskontooplysninger på varmemesterkontoret.

Hvem skal jeg ringe til?

Se bestyrelsens sammensætning og kontaktoplysninger her...

De kan kontaktes ved at ringe i deres kontortid, som er den 1. mandag i hver måned imellem 18.30 og 19.30 i beboerhuset nr. 52A, 1. sal.
Der kan ringes til bestyrelsen ved følgende punkter:
  • Motionsrummet.
  • Hobbyrummet.
  • Dukkeværkstedet.
  • Pensionsklubben.
  • Onsdagsklubben.
  • Lerværksted.
  • Genbrugsen.
  • Bankospil.
  • Selskabslokaler.
  • Parkeringskort.
  • Mv.


De punkter ovenfor er eksempler på, hvornår du/I skal kontakte bestyrelsen.


Lokalinspektøren
Vores lokalinspektør kan kontaktes ved at ringe i hans kontortid, som er mandag - fredag imellem 08.00 og 09.00 på telefonnummer 89 31 92 9489 31 92 94.
Der ringes til lokalinspektørved følgende punkter:

  • Udskiftning af køkken
  • Udskiftning af bad/wc
  • Opsætning af parabol
  • Opsætning og tilslutning af opvaskemaskine
  • Opsætning og tilslutning af vaskemaskine.
  • Mv.
    De punkter ovenfor er eksempler på, hvornår du/I skal kontakte lokalinspektøren.


Varmemesteren
Vor varmemester har kontor i kælderen Grønnegade 121.
Han kan kontaktes pr. telefon i kontortiden, som er mandag – fredag mellem 08.00 og 09.00 på telefonnummer 89 31 92 2589 31 92 25.
Du kan ringe til varmemesteren f.eks.:

  • Lys i opgangene, p- pladser, legeplads mv.
  • Hvis lys i lejligheden ikke virker
  • Hvis komfuret ikke virker
  • Hvis køleskabet ikke virker
  • Hvis afløbet er stoppet
  • Mv.
    De punker ovenfor er eksempler på hvornår du/I skal kontakte varmemesteren (det er kun i varmemesterens og hans ansattes arbejdstid, at disse punkter hører ind under ejendomsfunktionærerne.
    Deres arbejdstid er ca. 08.00 – 15.30 Uden for dette tidsrum skal du kontakte 24/7 Vagtordningen:
    Ved akutte skader udenfor normal åbningstid skal du ringe på telefonnummer 89 31 92 47.

Som det fremgår af det, du netop har læst, vil du i mange tilfælde kunne hente råd og vejledning hos varmemesteren. I varmemesterens kontortid er han til disposition for beboerne. Det er bl.a. også varmemesteren, der i første omgang vil påtale, hvis du eller dine børn kommer til at overtræde reglerne. - Tag ham det ikke ilde op – det er en del af hans arbejde. Hvis der skulle opstå problemer, som Klostervangens varmemester eller afdelingsbestyrelsen ikke kan hjælpe med, er du naturligvis også velkommen på boligforeningens administrationskontor. Vi håber, at denne side vil blive modtaget i samme ånd, som den er givet, således at den skal betragtes som et stykke værktøj, der bliver brugt på den rigtige måde og vil blive til gavn for alle beboere i Klostervangen og dermed være med til at skabe et godt klima i vor bebyggelse.


Med venlig hilsen

Afdelingsbestyrelsen


Erindringslisten


Afdelingsbestyrelsen består af syv medlemmer.
Du kan se bestyrelsesmedlemmer her.

Såfremt du har spørgsmål vedrørende AAB Afdeling 25, Klostervangen, bedes du henvende dig til afdelingsbestyrelsen, som kan træffes på afdelingskonteret i beboerhuset på 1. sal, Langelandsgade 52a, den første mandag hver måned fra kl. 18.30 til 19.30. Afdelingsbestyrelsen står for udlejning af selskabslokaler, 1. sal og gæsteværelset, udlevering af parkeringstilladelser (og gæstetilladelser) samt udlevering af nøgler til hobbyrum.

Boretider
Vi skal endnu engang gøre opmærksom på de tider, hvor man må bruge boremaskiner m.v.:
Mandag til fredag mellem kl. 8.00-19.00
samt lørdag mellem kl. 10.00 og kl. 16.00.
Søn- og helligdage må der ikke bores - overhovedet!



Forespørgsler eller klager over den daglige drift af f.eks. vaskemaskiner, køleskabe, varme m.v. bedes rettet til varmemesteren, så vidt muligt i dennes kontortid, mandag - fredag kl. 8.00 - 9.00.
På øvrige tidspunkter kan der indtales besked på varmemesterens telefonsvarer.
Varmemesteren forestår endvidere udlening af garager og kælderrum samt udlevering af nøgler til cykel- og barnevognsrum.

Elevatorer:
Hvis der er elevatorstop, trykkes på alarmknappen, hvorved der opnås kontakt direkte til Falck.

Parkering:
Parkering på brandveje m.v. er ulovligt! Parkering skal ske i henhold til opsat skiltning. Overvågning af parkering i Grønnegade varetages af pr. 1. januar 2015 af ParkZone, og der kan forventes pålagt parkeringsafgift for ulovlig parkering i "Klostervangen". Parkeringskort kan fås hos Afdelingsbestyrelsen og gæstebilletter hos varmemesteren. Det er forbudt at fordre fugle m.v. fra altanerne.

Beboeraktiviteter i Klostervangen

Pensionsklubben
Kontakt: Grethe Hansen
Tlf: 86 18 94 41

Lerværksted – Dukkeværksted
Kontakt: Bentha Skovgaard
Grønnegade 119, 1.sal
Tlf: 22 77 74 23

Genbrugsen
Kontakt: Grethe Hansen
Tlf: 86 18 96 32

Billard – Bordtennis – Dart – Pool
Kontakt: Per Sørensen
Tlf: 86 13 64 32
Grønnegade 115, 6. tv

Billard (pensionister, tirsdag formiddag)
Kontakt: Per Sørensen
Tlf: 86 13 64 32
Grønnegade 115, 6. tv

Bankospil
Kontakt: Afdelingsbestyrelsen

Motionsrum
Kontakt: Steen Nielsen
Tlf: 26 23 14 17

Hobbyrum
Kontakt: Afdelingsbestyrelsen
Første mandag i hver måned i bestyrelsens lokaler i beboerhuset mellem kl. 18.30 - 19.30 eller på mobiltelefon